Folketingets Transportudvalg
Sagsnr.
2015 - 7543
Doknr.
274588
Dato
02-11-2015
Folketingets Transportudvalg har d. 08.10.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”Hvor mange penge gives der årligt i tilskud til regionerne til drift og vedligehold af de
regionalt ejede jernbaner og tog, og hvor meget bruger regionerne på henholdsvis drift
og vedligehold? Beløbene bedes opgjort både pr. region og som det samlede tilskud
til regionerne.”
Svar:
Som opfølgning på aftale om regionernes økonomi for 2015 blev der nedsat en ar-
bejdsgruppe under det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium med deltagelse
af Transportministeriet, Finansministeriet samt Danske Regioner. Arbejdsgruppen har
i sin afrapportering belyst den samlede finansiering af privatbanerne.
Heraf fremgår det, at regionerne via bloktilskuddet modtager et samlet tilskud til finan-
siering af de regionale udviklingsopgaver. Herunder hører bl.a. privatbanerne og den
regionale bustrafik. Der er således ikke tale om, at regionerne modtager et øremærket
tilskud til privatbanerne. I fordelingen af bloktilskuddet til de regionale udviklingsopga-
ver efter strukturelle kriterier, der udgør 80 pct. af regionernes samlede udgiftsbehov i
bloktilskudssystemet, indgår otte kriterier. Et af disse kriterier er antallet af kilometer
privatbanespor.
For de strukturelle kriterier gælder, at der ikke er forudsat en en-til-en sammenhæng
mellem kriterierne og konkrete udgiftsområder for regionerne. Således er der ikke tale
om, at regionerne gennem bloktilskuddet får et direkte tilskud til privatbaneopgaven,
men der er tale om, at kilometer privatbanespor indgår som et kriterium for fordeling af
det regionale bloktilskud, som regionerne kan bruge på de samlede regionale udvik-
lingsopgaver.
Desuden er det statslige investeringstilskud til privatbanerne et generelt tilskud. Dog
er dette tilskud knyttet op på overførslen af privatbaneopgaven til de daværende amter
i 2001, og med et krav om opretholdelse af et betjeningsomfang i en overgangsperio-
de.
Det kan beregnes, hvor stor en andel af regionernes bloktilskud til regional udvikling,
der fordeles efter kriteriet om kilometer privatbanespor. Tabel 1 viser, hvor stort et
beløb der fordeles til regionerne via bloktilskudskriteriet om antal kilometer privatba-
nespor. Desuden viser tabel 1 fordelingen af det statslige investeringstilskud, der for-
deles af Transportministeriet.