Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1657195_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. august 2016
2016 - 3668
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 8. juli 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 580:
Idet jeg henviser til TRU alm. del – bilag 311 (næstsidste afsnit), vil jeg bede
ministeren oplyse følgende:
-
Hvilke af de anlægselementer, som indbygges i 0+-løsningen, kan gen-
anvendes i en eventuel fremtidig niveaufri udfletning vest for Ringsted,
og hvad er den samlede anlægssum for denne andel?
Hvilke ad de anlægselementer, som indbygges i 0+-løsningen, kan gen-
anvendes i en eventuel fremtidig udfletning øst for Ringsted, og hvad er
den samlede anlægssum for denne andel?
-
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser følgende:
”Ved etablering af en senere vestlig niveaufri udfletning kan der genanvendes
for ca. 17 mio. kr. af udgifterne til 0+ løsningen på 68 mio. kr. Det drejer sig om
besparelser i forbindelse med sideudvidelse af perron mellem spor 4 og 5, side-
flytning af spor 5 og 6, forstærkning af perrontunnel spor 4 og støjbeskyttelse.
Ved etablering af en senere østlig niveaufri udfletning kan der genanvendes for
ca. 7 mio. kr. af udgifterne til 0+ løsningen på 68 mio. kr. Det drejer sig om
besparelser i forbindelse med forstærkning af perrontunnel spor 2 og støjbe-
skyttelse.
Begge tal er baseret på en kvalitativ analyse af de skematiske sporplaner for
alternativerne og de dertil hørende anlægsoverslag, og er dermed forbundet
med en usikkerhed, da der ikke foreligger et digitalt udtræk på mængder. For at
imødegå dette, er besparelsen opgjort uden tillæg af reserver og efterkalkulati-
onsbidrag.”
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, næstsidste afsnit, til transport- og bygningsministeren
1657195_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt