Notat
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Notat vedr. TRU 58
Transport- og Bygningsministeriet har i en mail af 7. december 2015 anmodet DSB
om at udarbejde et notat vedr. TRU spørgsmål 58. DSB sendte et bidrag den 11.
december 2015. I en mail af 1. februar 2016 har Transport- og Bygningsministeriet
anmodet om at DSB opdaterer besvarelsen af TRU spørgsmål 58.
TRU spørgsmål 58:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2015 fra
Pendlergruppen Viby Sjælland vedrørende DSB's køreplan K16 og betjeningen af
Viby Sjælland, jf. TRU alm. del - bilag 43.
DSB’s bemærkninger:
Det fremgår i henvendelsen fra pendlertalsmanden for Viby Sj, Bent Gade, at
pendlertalsmanden undrer sig over, at DSB skal øge trafikomfanget med 10 %, og
at DSB samtidig har ret til at reducere trafikomfanget i weekender med 10 %.
DSB kan oplyse, at både DSB’s forpligtelse til at øge trafikomfanget med 10 % i
fjern- og regionaltrafikken over kontraktperioden og DSB’s ret til at reducere med
trafikomfanget i weekender med 10 % fremgår af DSB’s kontrakt med Transport-
og Bygningsministeriet.
Henvendelsen fra pendlertalsmanden indeholder en række spørgsmål, som DSB
besvarer nedenfor.
Pendlertalsmanden spørger, hvor mange rejsende, der skal være for at opretholde
en standsning. DSB kan oplyse, at DSB har ikke en fast målestok for hvor mange
passagerer, der skal være for at opretholde en standsning. Det skyldes at det antal
passagerer, der får glæde af standsningen, skal holdes op imod de gener,
passagererne i toget påføres som følge af en forlænget rejsetid. Da antallet af
passagerer i togene svinger fra strækning til strækning samt hen over døgnet og
ugen, er det ikke muligt at opstille en generel regel. Ydermere skal standsningen
være køreplansteknisk mulig, for at den er aktuel at overveje, ligesom DSB også
må tage de eventuelle meromkostninger, standsningen indebærer, i betragtning.
Pendlertalsmanden spørger, om det er rimeligt, at DSB i køreplanen for 2016 ikke
lader toget fra København H kl. 18:17 fortsætte helt til Ringsted, men kun lader det
køre til Roskilde. DSB skal bemærke at antallet af tog, der standser i Viby Sj,
Direktions-
sekretariatet
5. februar 2016
DSB
Telegade 2 B 2,1
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Direkte 24689048
www.dsb.dk