MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. august 2016
2016-3597
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 4. juli 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 574:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål 469
redegøre for, hvorfor det ikke menes nødvendigt, at alle ansatte i lufthavnen,
herunder ansatte i butikkerne og rengøringen, skal sikkerhedsgodkendes?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, som har oplyst føl-
gende, og som er koordineret med Justitsministeriet:
”Alle ansatte i lufthavne med adgang til det security-beskyttede område, skal
være baggrundskontrolleret med et tilfredsstillende resultat, før de kan færdes
på egen hånd i lufthavnens security-beskyttede del. Dette gælder også ansatte i
butikker og rengøringspersonale.
En baggrundskontrol skal omfatte en kontrol af personens identitet, en kontrol
af personens cv samt en gennemgang af strafferegistre. Baggrundskontrollen
skal gentages mindst hvert femte år. Identitets- og cv-kontrollen gennemføres
af lufthavnen eller af den ansattes arbejdsgiver, mens gennemgangen af straffe-
registre foretages af politiet.
Særligt for ansatte i lufthavne, som udfører security-kontrol, stilles krav om en
sikkerhedsgodkendelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Sikkerhedsgodkendelsen
gives bl.a. på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse foretaget af Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET). Sikkerhedsgodkendelsen skal fornys hvert 10 år.
PET underretter Trafik- og Byggestyrelsen, hvis PET får kendskab til forhold,
som efter PET’s vurdering kan have betydning for styrelsens vurdering af, om
sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes. Trafik- og Byggestyrelsen vurderer
herefter, om en sikkerhedsgodkendelse kan opretholdes.
Ud over baggrundskontrollen er det efter EU-forordning 1998/2015 et krav, at
alle ansatte i en lufthavn i lighed med flypassagerer bliver efterset for forbudte
genstande, hver gang de skal have adgang til den security-beskyttede del af
lufthavnen.”