MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. september 2016
2016-3413
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 24. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 563:
Hvordan er passagererne tænkt ind i de kontrakter, der er indgået om driften af
Kystbanen?
Svar:
Kystbanen indgår i kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og
DSB, som blev indgået på baggrund af den politiske aftale, der i foråret 2015
blev indgået mellem den tidligere regering (S og RV) og SF og Enhedslisten.
Idet der er tale om en nettokontrakt, hvor DSB modtager samtlige passagerind-
tægter, har DSB et væsentligt incitament til at levere en god service og derigen-
nem tiltrække så mange kunder som muligt, jf. også mit svar på TRU 561 (alm.
del).
To konkrete forhold i kontrakten skal fremhæves:
Kontrakten indeholder et krav til belægning, således at DSB skal sikre, at alle
passagerer kan få en siddeplads i 90 % af togafgangene i myldretiden og i 95 %
af de øvrige togafgange.
DSB skal desuden udbetale kompensation til passagererne ved forsinkelser. I
den nye kontrakt er et tog forsinket på Kystbanen, hvis det ankommer mere
end 2 minutter og 59 sekunder senere end planlagt, mod tidligere 4 minutter
og 59 sekunder. Dette er således en skærpelse og har økonomiske konsekvenser
for DSB, når togene er forsinkede. Togene på Kystbanen benyttes desuden af
mange passagerer, hvilket understøtter DSB’s incitament til at arbejde for en
god rettidighed på strækningen.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt