Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1652831_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. juli 2016
2016 - 3387
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 23. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 555:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan helikopterflyvning over beboelsesom-
råder er reguleret, og herunder redegøre for krav til støj og krav til tidspunkter
for overflyvning (f.eks. om der er begrænsninger på overflyvninger om natten).
Ministeren bedes ligeledes svare på, hvorvidt Trafik- og Byggestyrelsen eller en
anden myndighed skal give tilladelse til overflyvning over beboelsesområder,
og om der eksisterer "luftkorridorer" for helikoptere, hvis grænser kun kan
overskrides efter tilladelse. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at beboerne i Køben-
havns indre by (bl.a. i Frederiksstaden) den seneste uges tid har oplevet intens
overflyvning med bl.a. lavtgående helikoptere, herunder også om natten.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, som oplyser følgen-
de:
”Flyvning i Danmark med civile luftfartøjer, såvel helikoptere som fastvingede
flyvemaskiner, hører under Trafik- og Byggestyrelsens ansvarsområde og er i
høj grad reguleret af EU-regler baseret på internationale standarder.
Efter reglerne skal luftfartøjer, når de flyver over byer og beboelsesområder,
være i en højde af mindst 300 meter over den højeste hindring indenfor en
radius af 600 meter fra luftfartøjet.
Der er ikke begrænsninger for, hvornår på døgnet flyvninger over byer må ske.
Der er heller ikke særlige luftkorridorer for flyvninger over byer, og der skal
ikke indhentes tilladelse fra nogen myndighed til overflyvning af en by, så læn-
ge minimumsflyvehøjden overholdes.
Hvis en by ligger indenfor en kontrolzone i tilknytning til en lufthavn, skal på-
gældende flyvekontroltjeneste dog af hensyn til den øvrige lufttrafik give tilla-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 555: Spm. om, hvordan helikopterflyvning over beboelsesområder er reguleret, til transport- og bygningsministeren
1652831_0002.png
delse (klarering) til flyvningen. For København gælder, at hele indre by ligger
inden for kontrolzonen for Københavns Lufthavn, Kastrup, hvorfor eksempel-
vis en helikopter, der ønsker at overflyve indre by, altså skal have en klarering
fra en flyveleder i flyvekontroltjenesten, Naviair.
Trafik- og Byggestyrelsen kan i øvrigt efter reglerne give en konkret tilladelse til
underskridelse af minimumsflyvehøjden, men har ikke givet en sådan tilladelse
til en civil helikopter i den omtalte periode.
Endelig gælder ingen særlige støjkrav for overflyvning af byer, men luftfartø-
jerne skal være støjcertificerede i henhold til type og vægtklasse og skal derved
overholde nogle generelle støjkrav.
Trafik- og Byggestyrelsens har modtaget en række klager fra berørte borgere
vedrørende støjende overflyvninger af København i den omtalte periode og har
undersøgt disse nærmere.
Det kunne i den forbindelse konstateres, at flyvningerne dels var udført af to af
Flyvevåbnets helikoptere, dels af et propelfly med civil registrering tilhørende
Hjemmeværnskommandoen.
Trafik- og Byggestyrelsen har ingen myndighedskompetence i forbindelse med
Flyvevåbnets flyvning med helikoptere. Denne henhører under Forsvarsmini-
steriet, som også bestemmer i hvilket omfang de civile flyveregler finder an-
vendelse for flyvevåbnet.
Hvad angår flyvningen udført af Hjemmeværnet kan oplyses, at denne fandt
sted i omkring 750 meters højde og dermed i overensstemmelse med reglerne
for minimumsflyvehøjder.”
Jeg kan henholde mig til Trafik- og Byggestyrelsens svar.
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt