Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1651163_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. juni 2016
2016-3344
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 553:
Kan ministeren bekræfte, at Banedanmark – efter at have opsagt aftalen med
selskabet Strukton – har foræret alt arbejdet på Østfyn til Malus uden forudgå-
ende licitation? Kunne dele af dette arbejde være tildelt Ravn Bane?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:
”Når der foretages en sporspærring og en kørestrømsafbrydelse på den
spærrede strækning, som det er tilfældet med sporombygningsprojektet
på Østfyn, skal der ifølge de såkaldte SR-regler foreligge en gyldig jern-
banesikkerhedsplan, der refererer til sporspærringscirkulæret. (SR står
for Sikkerhedsreglementet af 1975, der indeholder grundreglerne for sik-
kerhedstjenesten med bestemmelser om signalgivning og procedurer til
afvikling af togdriften.) Der skal samtidig være en virksomhed, der har
det formelle ansvar for jernbanesikkerhedsplanen (et såkaldt SR-ansvar).
Strukton havde dette ansvar i forhold til sporombygningsprojektet på
Østfyn, før Banedanmark opsagde aftalen med Strukton.
Efter Banedanmarks opsigelse af aftalen med Strukton skulle ansvaret
for jernbanesikkerheden hurtigt omplaceres. Dette skyldes, at spærrin-
gerne og kørestrømsafbrydelserne stadig er etablerede og skal benyttes
henover sommeren til de arbejder, som udføres indenfor projektet. Idet
der er tale om sikkerhedskritiske ydelser, ville det have haft den konse-
kvens, at man måtte lukke strækningen for trafik, hvis SR-ansvaret ikke
var blevet overdraget til en ny virksomhed.
I valget af en ny SR-ansvarlig lagde Banedanmark vægt på vigtigheden af,
at ansvaret kan varetages af et firma, der jernbanesikkerhedsmæssigt kan
løfte opgaven med at styre større og komplicerede opgaver som Østfyns-
projektet, således at der kan skabes robusthed omkring projektet og af-
værges yderligere problemer i gennemførelsen.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Banedanmark – efter at have opsagt aftalen med selskabet Strukton – har foræret alt arbejdet på Østfyn til Malus uden forudgående licitation, til transport- og bygningsministeren
1651163_0002.png
Banedanmark valgte Malus ApS, da det vurderedes at firmaet med kort
varsel havde kompetencerne og kapaciteten til at varetage SR-ansvaret og
de mange sikkerhedskritiske arbejder, der følger heraf og af projektet.
Den pågældende opgave havde et omfang på under kr. 300.000,-, dvs.
under tilbudslovens grænse for, hvornår der skal indhentes underhånds-
udbud på bygge- og anlægsarbejder som dette.
Banedanmark har således ikke foræret alt arbejdet på Østfynsprojektet til
Malus ApS. Opgaven er tildelt efter lovgivningens regler, og de øvrige ar-
bejder på Østfynsprojektet i sommeren 2016 vil blive gennemført enten
af Banedanmarks egen produktionsafdeling eller af eksterne entreprenø-
rer.
Alle opgaver, der forudsættes udført af eksterne entreprenører, er allere-
de i udbud eller vil blive udbudt. SR-ydelser vil ligge som en del af de en-
kelte delentrepriser, der udbydes.
I det omfang, RAVN Bane 2016 ApS kan levere de ydelser, Banedanmark
sender i udbud, kan RAVN Bane 2016 ApS naturligvis byde på disse op-
gaver på samme vilkår som andre entreprenører.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt