MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. juni 2016
2016-3255
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 548:
Ministeren bedes redegøre for den aktuelle status for ombygningen af Lange-
skov Station, og for hvornår man forventer, at stationen kan åbne igen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende.
”Den aktuelle status for ombygningen af Langeskov Station er, at retablering af
den del af perronerne, der har været berørt i forbindelse med anlæggelse af
stitunnelen, udestår. Herudover udestår etablering af elevatorer samt færdig-
gørelse af den del af stianlægget, der giver adgang til den nyetablerede tunnel
samt beplantning.
Færdiggørelse af Langeskov Station er i udbud og Banedanmark modtog tilbud
den 22. juni 2016. På baggrund af den plan som nu foreligger, kan der som
oprindeligt planlagt ske passagerudveksling på stationen fra den 8. august
2016, når sporspærringerne ophæves. Elevatorer bliver etableret i starten af
september, og de sidste stianlæg færdiggøres senest ultimo september, hvilket
ligeledes følger den oprindelige plan.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt