Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1657192_0001.png
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
[dato]
2015-6386
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Annette Lind (S) har den 23. oktober 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 115:
Finder ministeren det tilfredsstillende, at der med anlæg af Holstebromotorve-
jen som en gennemgående motorvej fra Holstebro til København vil være en 7
km strækning på rute 18 ved Herning, der er anlagt som motortrafikvej?
Svar:
Jeg er først og fremmest meget tilfreds med, at man er i fuld gang med anlæg-
gelsen af Holstebromotorvejen. Den kommende motorvej er et vigtigt projekt
til gavn for pendlere og virksomheder i hele det nordvestjyske område.
Som bekendt er den løsning, der nu er under anlæg, et resultat af et bredt
transportpolitisk forlig mellem V, S, DF, LA, RV, SF og K, og jeg erindrer, at
man dengang bestræbte sig på at skaffe bevillinger til så meget motorvej som
muligt.
Faktisk blev der helt ekstraordinært besluttet at låne 452 mio. kr. af den gene-
relle offentlige investeringsramme til dette motorvejsprojekt. Det fremgår såle-
des af aftalen om
Linjeføring for Holstebromotorvejen
af 25. april 2013, at en
motorvejslinjeføring til sygehuset i Gødstrup finansieres fra det samlede plan-
lagte investeringsløft i Vækstplan DK, og at midlerne skal tilbageføres til den
generelle offentlige investeringsramme ved eventuelt mindreforbrug i det sam-
lede anlægsprojekt.
Jeg havde gerne set, at man i 2013, da aftalen blev indgået, havde fundet en
løsning på den 7 km lange strækning med motortrafikvej mellem den eksiste-
rende motorvej og den kommende Holstebromotorvej, men kan konstatere, at
det tilsyneladende ikke var muligt.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt