Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1650417_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. juni 2016
2016-3204
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 544:
Er der efter ministerens vurdering udsigt til, at bevillingen til støjafskærmning
ved Bavnevangen i Gug ved Aalborg kan gives i forbindelse med en ny støjpul-
je?
Svar:
Vejstøj er et væsentligt samfundsproblem, der desværre påvirker mange men-
nesker langs vores veje. Jeg har meget stor forståelse for de mennesker, der bor
i nærheden af en motorvej, som eksempelvis ved Bavnevangen i Aalborg.
Med Aftale om en grøn transportpolitik (V, S, DF, LA, RV, SF, K) blev der afsat
cirka 400 mio. kr. til støjbekæmpelse langs statsveje og jernbaner. Denne pulje
er fuldt udmøntet.
Derfor er også jeg glad for, at vi på mødet i den grønne forligskreds den 3. fe-
bruar 2016 blev enige om at søge at afsætte midler til bekæmpelse af støj langs
statens veje, når der igen er mulighed for at disponere midler til projekter i regi
af Infrastrukturfonden.
Som oplyst i besvarelse af TRU alm. del nr. 543 har Vejdirektoratet oplyst mig,
at man er opmærksomme på støjproblematikken ved Bavnevangen, og Vejdi-
rektoratet vurderer, at området er stærkt støjbelastet med boliger udsat for
over 68 dB. Boligområdet må på den baggrund på lige fod med andre relevante
projekter, indgå i de ovenfor nævnte drøftelser.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt