MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. juni 2016
2016-3141
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 8. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 542:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. marts 2016 fra Antje Marqu-
ardsen, Frederiksberg vedrørende sagsbehandlingstider i forbindelse med for-
længelse af kørekort, jf. TRU alm. del - bilag 307.
Svar:
Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg af principielle årsager ikke kan udtale mig
om Antje Marquardsens konkrete sag, hvilket jeg håber, at udvalget har forstå-
else for.
I forhold til udfordringerne med lange sagsbehandlingstider i sager om udste-
delse og fornyelse af kørekort skal jeg henvise til min besvarelse af TRU alm.
del spm. 394 af 27. april 2016.
Som det fremgår besvarelsen, har Transport- og Bygningsministeriet iværksat
en række tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i sager om
udstedelse og fornyelse af kørekort. Tiltagene skal således lette og effektivisere
sagsbehandlingen, og det er min forventning, at en del af disse tiltag kan træde
i kraft inden længe.
Det fremgår endvidere af min besvarelse af TRU alm. del spm. 394, at jeg for
noget tid siden har igangsat et større arbejde, der nøje skal gennemgå hele det
trafikmedicinske område for at undersøge, hvordan det kan smidiggøres.
Jeg er således meget opmærksom på, at mange borgere oplever udfordringer
med at få behandlet ansøgninger om udstedelse og fornyelse af kørekort inden
for rimelig tid. Jeg har samtidig stor forståelse for de frustrationer, som borge-
re kan opleve i forbindelse hermed, og det er derfor en højt prioriteret opgave
for Transport- og Bygningsministeriet at få kørekortområdet til at fungere smi-
digt og fornuftigt.