Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1566911_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. november 2015
2015-6530
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 30. oktober 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 54:
Hvad vil det årligt koste at vedligeholde den nuværende Storstrømsbro de
kommende år, og hvor længe vurderes det, at broen vil kunne holde til den nu-
værende brug uden at skulle gennemgå en totalrenovering?
Svar:
Vejdirektoratet oplyser, at siden den politiske beslutning om at erstatte den
eksisterende bro med en ny, har den eksisterende bro gennemgået et såkaldt
”kontrolleret forfald”. Der har således ikke i perioden været gennemført en
løbende vedligeholdelse, blandt andet af overfladebehandling af stålkonstrukti-
onen. Såfremt denne strategi fortsættes, vurderer Vejdirektoratet, at broen kan
holde uden væsentlige meromkostninger frem til 2024. Banedanmark og Vejdi-
rektoratet anvender årligt 10-15 mio. kr. tilsammen kr. til drift og vedligehol-
delse af broen efter denne strategi.
Vejdirektoratet kan dog ikke udelukke, at der skal indføres restriktioner for
brug af cykelstien på broen sidst i perioden, da den er i dårlig stand. Vejdirek-
toratet oplyser, at hvis broen skal levetidsforlænges i en længere periode, vil
den løbende vedligeholdelse skulle genoptages.
Vejdirektoratet vurderer, at broen kan levetidsforlænges frem mod 2030, hvis
der udføres udskiftning af fortov/cykelsti, foretages nødreparationer på køre-
bane samt sker en genoptagning af overfladebehandling af stålkonstruktioner-
ne. Skal broen levetidsforlænges i en endnu længere periode, vil det kræve en
mere omfattende renovering med en hovedistandsættelse af hovedkonstruktio-
nen, vej og cykelsti.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt