MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. juni 2016
2016-2986
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 31. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 524:
Ministeren har oplyst, at forløbet med at sikre overkørsler på Grenaabanen i
flere år har været aftalt med Kommissarius og er endeligt igangsat i 2016, samt
at opgaverne på Grenaabanen er blandt de sidste Banedanmark gennemfører.
Vil ministeren afvise at fremrykke aftaler på Ryomgård-Grenaa-strækningen
og/eller ændre rækkefølgen på Banedanmarks opgaver samt afsætte de nød-
vendige ressourcer til at fremskynde opgaven?
Svar:
I mit svar på TRU spm. 436 har jeg gengivet de oplysninger, som jeg har mod-
taget fra Banedanmark. Som jeg også skrev i mit svar, mener jeg, at det selvsagt
ville være at foretrække, hvis hastighedsopgraderingen kunne udnyttes til fulde
allerede ved letbanens åbning.
Jeg har derfor også bedt Banedanmark om at uddybe deres forklaring og over-
veje, om der er muligheder for, at arbejdet med at nedlægge usikrede overkørs-
ler kan gennemføres hurtigere. Banedanmark har i den forbindelse oplyst:
”Banedanmark kan oplyse, at det ikke er muligt at fremrykke nedlæggelsen af
de usikrede overkørsler på Grenaabanen, på grund af den ekspropriationspro-
ces som skal gennemføres inden nedlæggelserne kan ske.
Banedanmark har tilrettelagt et forløb for nedlæggelse / opgradering af usikre-
de overkørsler i hele landet i perioden 2010-2018. Grenaabanen har hele tiden
været planlagt som den sidste af Banedanmarks strækninger, der gennemgås.
Dette skyldes bl.a., at der først skulle skabes afklaring om sikringsteknologien
på letbanen og for at undgå bekostelige genudskiftninger af relativt nye anlæg.
Nedlæggelsen af overkørsler på en given strækning strækker sig over minimum
2 – 3 år fra start af projektet frem til det er gennemført i marken. Det er ikke
muligt at forcere processen, da ekspropriationsprocessen har sine formelle
tidsmæssige begrænsninger, ligesom borgerne skal have tid til at komme med