MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. juni 2016
2016-2767
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 18. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 511
Vil det inden for den gældende færdselslov være tilladt at medbringe et elek-
tronisk kørekort (f.eks. på en app) i stedet for et fysisk kørekort? Hvis ikke, er
der så nogen hindringer for, at dette vil kunne tillades?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Færd-
selsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Kørekort, der udstedes i EU, skal være baseret på den EU-model, der er fastsat
i 3. kørekortdirektiv. Dette fremgår af direktivets artikel 1.
Kravene til kørekortet fremgår af direktivets bilag 1. Det fremgår heraf, at køre-
kortet skal være fremstillet af polycarbonat, og at der er krav til, hvilke teknik-
ker kørekortet skal være fremstillet efter for at beskytte mod forfalskning.
Der endvidere specifikke krav om, at kørekortet skal bestå af 2 sider, og om,
hvilke oplysninger der skal fremgå af kortets side 1 og side 2.
Direktivets krav til EU-kørekort er implementeret i Danmark i kørekortbe-
kendtgørelsen. Reglerne kan ikke ændres nationalt, og det vil således
ikke på
nuværende tidspunkt være muligt at indføre danske regler om elektroniske
kørekort.”
Jeg kan henholde mig til det af Færdselsstyrelsen oplyste.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt