Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1633363_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 15
Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX
Samrådsspørgsmål AS
”Ministeren
bedes redegøre for
aflysningen af fem myldretidstog på
Sjælland i perioden fra december 2015
til februar/marts 2016”.
Samrådsspørgsmål AT:
”Ministeren
bedes forholde sig til de
aflyste myldretidstog i forhold til DSB-
kontrakten og eventuelle
kontraktbetalingsmæssige
konsekvenser”.
Samrådsspørgsmål AU:
”Hvordan
vil ministeren garantere, at
der ikke fremadrettet sker aflysninger
på Sjælland som følge af mangel på
køreklare tog, og vil ministeren
fremlægge en plan herfor?”
Samrådsspørgsmål AV:
”Set
i lyset af at togaflysningerne på
Sjælland skyldes manglen på køreklare
tog, vurderer ministeren så, at det er
fornuftigt at annullere indkøb af nye
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0002.png
Side 2 af 15
ellokomotiver, som regeringen lagde op
til med sit oprindelige
finanslovsforslag?”
Samrådsspørgsmål AW:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at
de aflyste myldretidstog fortsat
fremgår af Rejseplan-app’en, og vil
ministeren sørge for, at der bliver rettet
op på det?”
Samrådsspørgsmål AX:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at
aflysningerne af myldretidstogene
medfører, at pendlerne skal køre i
overfyldte toge, som det fremgår af
vedlagte billede?”
Indledning
Jeg har modtaget seks spørgsmål, som
jeg med udvalgets tilladelse vil besvare
samlet.
I forhold til besvarelsen af
samrådsspørgsmål AS, hvor jeg bliver
bedt om at redegøre for aflysningerne af
et antal tog på Sjælland, vil jeg gerne
indledningsvist slå nogle ting fast.
Spørgsmål AS
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0003.png
Side 3 af 15
Den 21. december 2015 aflyste DSB i alt
fem daglige myldretidstog på Sjælland.
Samme dag erstattede DSB et af de fem
aflyste tog med busser. Desuden blev
yderligere et af de fem aflyste tog
erstattet med busser på en del af
strækningen (Nykøbing F-Rødby).
Da aflysningerne ikke var affødt af
udefrakommende driftsforstyrrelser,
krævede ministeriet, at DSB indsatte
togbusser for de to aflyste togafgange,
der bevirkede, at DSB ikke overholdt
DSB-kontraktens trafikeringsplan, og
som DSB ikke af egen drift havde
erstattet med busser.
Dette resulterede i, at DSB indsatte
togbusser på hele strækningen til
København H for det aflyste tog, der i
forvejen var blevet erstattet med
togbusser på strækningen Nykøbing F-
Rødby, og desuden indsatte togbusser
for et tog på Nordvestbanen.
På både Nordvestbanen og Sydbanen
kører DSB et myldretidstog mere, end
DSB-kontraktens trafikeringsplan
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0004.png
Side 4 af 15
kræver, og jeg kunne derfor ikke kræve,
at DSB erstattede disse to togafgange
med busser.
Jeg har desuden indhentet oplysninger
fra DSB, som jeg vil henholde mig til.
DSB oplyser følgende:
”DSB har haft udfordringer med at få det
antal lokomotiver klar, som er
nødvendigt for at opretholde den
planlagte drift i den sjællandske
regionaltrafik.
Det medførte, at DSB fra den 21.
december 2015 aflyste fem
myldretidsafgange på Sjælland.
Den 21. december 2015 indsatte DSB en
togbus i stedet for afgangen kl. 6.44 fra
Nykøbing F til Rødby.
Endvidere blev der indsat en togbus på
strækningen mellem Rødby og Nykøbing
F i stedet for det tog, som skulle afgå fra
Rødby klokken 7.15. Togbussen fortsatte
ikke fra Nykøbing F til København, som
var togets slutdestination.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0005.png
Side 5 af 15
De øvrige aflyste myldretidsafgange blev
ikke erstattet af en togbus den 21.
december 2015. Dette skyldtes, at
rejsetiden med en togbus er så meget
længere end med tog, at rejsende med en
eventuel togbus ville blive overhalet af
det efterfølgende tog. Dette er også
tilfældet i en situation, hvor togbusserne
kører uden stop mellem
endestationerne.
Aflysningerne af de fem
myldretidsafgange skyldtes væsentligst,
at DSB har været nødsaget til at tage ni
ME-lokomotiver ud af drift ud over
normalen. De ni lokomotiver, der
trækker dobbeltdækkervognene, var
taget ud af drift, fordi der var risiko for
en formindsket akselafstand i forhold til
det tilladte.
Derudover var et IC3-tog ude af drift
som følge af en hændelse onsdag den 16.
december 2015, hvor det ved Ringsted
overkørte en puffer [de stødpuder, der
sidder i hver ende af en togvogn], som et
godstog havde tabt. Dette gjorde det
vanskeligt at opretholde de fem
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0006.png
Side 6 af 15
myldretidsafgange, da de ellers ville
blive aflyst på ad hoc-basis.
DSB vurderede, at aflysningerne af de
fem afgange ville resultere i færrest
gener for vores kunder i forhold til
situationer, hvor aflysningerne måtte
gennemføres fra dag til dag. Denne
vurdering blev forelagt
pendlerrepræsentanter for Sjælland på
et møde afholdt d. 27. januar 2016. Der
var opbakning til en køreplan med
planlagte og annoncerede aflysninger
fremfor ad hoc aflysninger.
Endvidere blev de fem myldretidstog
aflyst da DSB vurderede, at
aflysningerne ville berøre færrest kunder
i forhold til, hvis andre myldretidstog
blev aflyst.
DSB er forpligtet til at køre fem
myldretidsafgange på hverdage på
Sydbanen og fem myldretidstog på
Nordvestbanen, men har planlagt en
kørsel med seks afgange på begge baner.
Dermed overopfylder DSB kravene i
trafikkontrakten i forhold til antallet af
tog i myldretiden på de to baner.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0007.png
Side 7 af 15
Aflysningen af to af de fire
myldretidsafgange (der var indsat
togbus på den femte afgang) medførte,
at DSB ikke overholdt kravene i
trafikeringsplanen i trafikkontrakten i
forhold til antallet af tog i myldretiden
på Sydbanen og Nordvestbanen. Det
manglende myldretidstog på
Nordvestbanen og det manglende
myldretidstog på Sydbanen medførte, at
DSB ikke levede op til kravene i
trafikeringsplanen.
På den baggrund indsatte DSB - efter at
Transport- og Bygningsministeriet
havde krævet dette – togbusser på to af
de aflyste myldretidsafgange mandag
den 22. februar 2016.
Det drejede sig om afgangen fra Rødby
klokken 07:15 til Østerport. Den togbus,
som allerede var indsat på strækningen
mellem Rødby og Nykøbing F, blev
således forlænget til København.
Endvidere blev der indsat en togbus i
stedet for afgangen kl. 07:23 fra
Kalundborg til Østerport. Indsættelsen
af de to togbusser medførte, at DSB
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0008.png
Side 8 af 15
opfyldte kravene i trafikeringsplanen i
trafikkontrakten for så vidt angår
kravene til antallet af tog i myldretiden.
Den 14. marts 2016 blev de to
myldretidstog på Nordvestbanen
genindsat.
Alle myldretidstog var således genindsat
fra den 14. marts 2016.
DSB genindsatte myldretidstogene
hurtigere end forventet. Dette skyldes, at
det gik hurtigere end forventet at
reparere reservedelene til ME-
lokomotiverne, da det har været muligt
at flytte ressourcer fra andre typer af
togsæt og lokomotiver samt tilføre ekstra
ressourcer. Dette er blandt andet sket
ved hjælp af overarbejde samt oplæring
af medarbejdere.
Derudover har DSB valgt at operere med
en driftsreserve på 1-2 lokomotiver.
Normalt har DSB en driftsreserve på 4
lokomotiver.
Ændringen i driftsreserven til 1-2
lokomotiver betyder, at der kan
forekomme enkelte aflysninger på nogle
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0009.png
Side 9 af 15
driftsdage. Alternativet til den mindre
driftsreserve ville være at aflysningerne
af de fem myldretidstog ville fortsætte i
længere tid.”
Citat slut.
Jeg vil desuden tilføje, at det følger af
DSB-kontraktens pkt. 3.2.3, at DSB’s
forpligtelse til at indsætte togbusser ved
driftsforstyrrelser, fx sporarbejder,
indtræder, hvis passagerer ellers ville
blive forsinket mere end en time eller
mister dagens sidste forbindelse.
Ingen af delene var tilfældet ved de
pågældende aflysninger.
Spørgsmål AT
I forhold til eventuelle
kontraktbetalingsmæssige konsekvenser
– og nu er jeg nået til samrådsspørgsmål
AT – kan jeg oplyse, at DSB-kontrakten
ikke åbner op for at regulere
kontraktbetalingen til DSB som følge af
aflysninger af tog.
Det burde ikke komme bag på
spørgerne, som jo sammen med De
radikale, SF og Enhedslisten var med til
at indgå kontrakten med DSB – at
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0010.png
Side 10 af 15
følgende fremgår af DSB-kontraktens
pkt. 8.1.4 (jeg citerer):
”Kontraktbetalingen
er fast og skal
således ikke være genstand for nogen
automatisk regulering eller nogen form
for modregning, med mindre andet
udtrykkeligt er angivet i denne
kontrakt”.
Spørgsmål AU
I samrådsspørgsmål AU bliver jeg
spurgt, hvordan jeg vil garantere, at der
ikke sker aflysninger af tog på Sjælland
som følge af mangel på køreklare tog.
Hvis spørgerne forventer en garanti fra
mig for, at der ikke vil ske aflysninger af
tog, så må jeg desværre skuffe.
Det kan jeg ikke give.
Slet ikke når DSB jo netop har oplyst, at
DSB nu kører med en lavere
driftsreserve på ME-lokomotiverne, end
DSB tidligere har gjort.
Desuden vil jeg gerne sige, at DSB kører
med de lokomotiver og togsæt, som
DSB-kontrakten bygger på.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0011.png
Side 11 af 15
Det kan derfor ikke komme bag på
spørgerne, at DSB’s rullende materiel,
herunder de ME-lokomotiver, der senest
har medført aflysninger af tog på
Sjælland, er ved at være gammelt.
Spørgsmål AV
Og det bringer mig til samrådsspørgsmål
AV, hvor jeg bliver bedt om at fortælle
om indkøb af el-lokomotiver.
Jeg kan starte med at betrygge
spørgeren i, at DSB er i fuld gang med at
forberede indkøbet af el-lokomotiver.
Jeg tror vi alle kan være enige om, at der
i høj grad er brug for, at DSB får indkøbt
nye lokomotiver til betjeningen af den
sjællandske regionaltrafik.
ME-lokomotiverne er gamle og udslidte,
og de forurener. På det seneste har deres
driftsstabilitet desuden været udfordret,
og det haster derfor med at få dem
skiftet ud.
DSB har i et stykke tid været i gang med
at forberede et udbud af et antal el-
lokomotiver. DSB forventer, at udbuddet
vil ske i løbet af 2016, og der er netop sat
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0012.png
Side 12 af 15
gang i den eksterne kvalitetssikring af
arbejdet.
Med den nuværende plan forventer DSB
at kunne idriftsætte et lille antal nye
lokomotiver i forbindelse med
køreplanen for 2020, og flere i løbet af
2020.
Indkøb af lokomotiver tager med andre
ord tid. Det betyder også, at uanset,
hvem der havde været transportminister
i dag, havde der i alle tilfælde været
togaflysninger på Nordvestbanen og på
Sydbanen – og dermed også i Næstved.
Spørgsmål AW
I forhold til samrådsspørgsmål AW har
jeg indhentet oplysninger fra DSB, som
jeg vil henholde mig til.
DSB oplyser følgende:
”Ifølge servicestandarden skal aflyste tog
ikke vises på Rejseplanen, når der er tale
om en planlagt ændring, som tilfældet er
her. Altså er der sket en beklagelig fejl.
I det konkrete tilfælde er der tale om
aflysninger af tog over en længere
periode, som DSB blev bekendt med kort
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0013.png
Side 13 af 15
tid inden ikrafttrædelse. Med henblik på
at opdatere rejseplanen hurtigst muligt
forsøgte DSB at indlæse aflysningerne
uden om de almindelige
opdateringsprocedurer. Det har vist sig,
at de to opdateringsprocedurer til
sammen gav en fejl og medførte, at de
aflyste tog blev genindlæst på
Rejseplanen.
Efter at DSB er blevet opmærksom herpå
anvendes udelukkende de almindelige
opdateringsprocedurer.”
Citat slut.
Spørgsmål AX
I samrådsspørgsmål AX spørger man
mig, om det er rimeligt, at aflysninger af
tog medfører, at passagererne skal køre i
overfyldte tog.
Jeg tror, at de fleste foretrækker en
siddeplads, når de kører i tog over
længere strækninger.
Men når tog aflyses – og navnlig når
dette sker i myldretiden, hvor der er flest
passagerer – er der desværre risiko for,
at flere passagerer end normalt kommer
til at stå op.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0014.png
Side 14 af 15
Alternativet til at stå op i toget er at
vente på perronen til næste tog kommer.
I sådan en situation forstår jeg godt, at
passagererne hellere vil med toget –
også selv om det i nogle tilfælde
medfører, at man kun kan få en ståplads.
Jeg vil i øvrigt lige minde om, at den
tidligere regering i DSB-kontrakten har
accepteret, at nogle passagerer står op –
også selvom der ikke er aflysninger.
DSB-kontrakten siger alene, at alle
passagerer i 90 % af afgangene i
myldretiden og i 95 % afgangene uden
for myldretiden skal kunne få en
siddeplads.
Jeg må dog også sige, at det er lidt
uklart, hvad spørgerne forventer i denne
situation.
Forventer man, at jeg pålægger DSB at
fjerne togafgange eller fjerne togsæt eller
togvogne fra andre strækninger og
indsætte dem på de strækninger på de
tidspunkter, hvor DSB havde aflyst
myldretidstogene på Sjælland?
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/4-16 om myldretidstog på Sjælland, til transport- og bygningsministeren
1633363_0015.png
Side 15 af 15
Hvis det er det, man forventer af mig, vil
jeg gerne sige to ting.
For det første åbner DSB-kontrakten
ikke op for, at jeg på den måde kan
blande mig i DSB’s driftstekniske
disponeringer.
For det andet ville en sådan flytning af
togafgange, togsæt eller togvogne jo gå
ud over passagererne på de strækninger,
hvorfra der blev fjernet togafgange,
togsæt eller togvogne.
Tak for ordet.