Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1634356_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeren
Investeringsfremme og Innovation
Sagsnr.
Dato:
2016-22011
9. maj 2016
Besvarelse af åbent samråd i Transport- og Bygningsudvalget d. 11. maj 2016 om
Invest in Denmarks involvering i etableringen af Uber i Danmark
Jeg vil gerne indledningsvis takke Henning Hyllested (EL) for spørgsmålene,
som jeg på bedste vis vil forsøge at besvare.
Lad mig starte med at besvare spørgsmål
BC.
Invest in Denmark, som er en del
af Udenrigsministeriet, har til opgave at tiltrække udenlandske virksomheder og
investeringer til Danmark. Dermed medvirker Invest in Denmark til at skabe
job og vækst i Danmark. Der tages ikke betaling for rådgivningen til de
udenlandske virksomheder.
Invest in Denmark yder rådgivning på lige vilkår til alle udenlandske
virksomheder, der har et seriøst ønske om at investere i Danmark.
Det er samtidig klart, at i det tilfælde, hvor domstolene når frem til, at en
virksomheds aktiviteter ikke lovligt kan udføres i Danmark, så indstilles
rådgivningen. Det gælder selvfølgelig også Uber, hvis det bliver domstolenes
konklusion.
Lad mig kort opridse, hvad Invest in Denmarks rolle har været i relation til
Uber:
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/5-16 om Invest in Denmarks rolle i etableringen af Uber i Danmark, til udenrigsministeren
2
I februar 2014 åbnede Uber et globalt udviklingscenter i Aarhus. Invest in
Denmark tog i den forbindelse fat i den nye leder af centret for at høre til, om
man kunne hjælpe med etableringen af udviklingscentret. Invest in Denmark
rådgav Uber, om hvordan man kunne tiltrække højtkvalificerede it-
medarbejdere til centret og hjalp blandt andet med at skabe kontakter til
relevante universiteter.
Ubers lancering af deres kørselsordninger i København den 19. november 2014
skete uden bistand fra Invest in Denmark.
I maj 2015 blev Invest in Denmark opmærksom på, at Copenhagen Capacity –
som er en erhvervsudviklingsorganisation for Storkøbenhavn og en nær
samarbejdspartner – havde indledt et rådgivningsforløb for Uber i forbindelse
med Ubers salgs- og administrationsaktiviteter i København. Efter sædvanlig
praksis blev det aftalt at samarbejde om rådgivningen af Uber, da Invest in
Denmark allerede var i dialog med udviklingscentret i Aarhus. Der blev
efterfølgende afholdt enkelte fælles møder, hvor repræsentanter for Uber,
Copenhagen Capacity og Invest in Denmark deltog.
Invest in Denmark har alt i alt brugt godt en uges arbejdstid på møder med og
emails til Uber.
Som bekendt anmodede Trafikstyrelsen (i dag Trafik- og Byggestyrelsen) den
19. november 2014 politiet om at undersøge, om Uber overtrådte
2
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/5-16 om Invest in Denmarks rolle i etableringen af Uber i Danmark, til udenrigsministeren
1634356_0003.png
3
taxilovgivningen, hvilket førte til, at der blev rejst sigtelse mod Uber. Ligeledes
blev der rejst sigtelse mod en række chauffører, som kører for Uber.
Sigtelserne er naturligvis et udtryk for, at det er muligt, at Ubers
kørselsordninger, som er nye og uprøvede i en dansk sammenhæng, er i strid
med taxilovgivningen.
Helt principielt er det imidlertid op til de danske domstole at vurdere, om
virksomheder opererer lovligt i Danmark, og vi må afvente domstolenes
beslutning i forhold til Ubers kørselsordninger, før vi drager vores egne
konklusioner.
Invest in Denmark har derfor ydet sædvanlig rådgivning til primært Ubers
udviklingscenter i Aarhus om talenttiltrækning og samarbejde med danske
universiteter, selvom Trafik- og Byggestyrelsen har foretaget en
politianmeldelse af Ubers kørselsordninger.
Til spørgsmål
BD
kan jeg oplyse, at regeringen er tilhænger af en effektiv
konkurrence, men den skal selvfølgelig foregå på lige vilkår inden for
rammerne af dansk lov.
Det er imidlertid ikke op til Invest in Denmark, men derimod de danske
domstole at vurdere, om Uber lovligt kan operere i Danmark. Det afventer vi
domstolenes afklaring af.
3
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/5-16 om Invest in Denmarks rolle i etableringen af Uber i Danmark, til udenrigsministeren
1634356_0004.png
4
Til spørgsmål
BE
kan jeg ganske kort svare: Nej, Invest in Denmark har ikke
været i kontakt med Trafikstyrelsen (nu Trafik- og Byggesstyrelsen) i
forbindelse med rådgivningen af Uber.
En sådan kontakt ville dog heller ikke have ført til, at Invest in Denmark havde
indstillet rådgivningen til Uber, da det som nævnt endnu ikke er afklaret ved
domstolene, om Ubers kørselsordninger er i strid med dansk lovgivning.
Til spørgsmål
BF
kan jeg oplyse, at Invest in Denmark heller ikke har været i
dialog med andre danske myndigheder i relation til rådgivningen af Uber, der
som nævnt helt overvejende har drejet sig om mulighed for talenttiltrækning. I
forbindelse med senere pressehenvendelser og til forberedelse af nærværende
samråd har Invest in Denmark dog været i kontakt med Transport- og
Bygningsministeriets departement samt Justitsministeriet. Der har ikke været
kontakt til SKAT eller Skatteministeriet i relation til Uber.
Herudover kan jeg – for god ordens skyld – oplyse, at Udenrigsministeriet hjalp
med at arrangere en rundbordsdrøftelse hos Google i Washington d. 9. marts
2016 for Folketingets Erhvervsudvalg og erhvervs- og vækstministeren under
titlen ”Innovative companies as a catalyst for growth”, hvor en repræsentant fra
Uber også deltog.
Hermed har jeg forsøgt at besvare de stillede samrådsspørgsmål.
4