MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. maj 2016
2016-2629
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 496:
Kan ministeren bekræfte, at der bliver udstedt rutetilladelser til at transportere
krydstogtsgæster fra skibene til hotellerne i København, hvilket betyder, at
denne kørsel bliver momsfritaget?
Svar:
Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst over for mig, at styrelsen udsteder tilladel-
ser til såkaldt speciel lokal og regional rutekørsel med krydstogtsgæster mellem
krydstogtsskibene og hoteller i København. Kørslen finder typisk sted flere
gange ugentligt i perioden maj – september.
Ifølge lov om trafikselskaber, LBK nr. 323 af 20. marts 2015, kræves der tilla-
delse til speciel rutekørsel, hvis der med en bus udføres regelmæssig befordring
af personer i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst tre kør-
selsdage og mindst én gang om ugen, og af- og påstigning kan ske inden for
forud fastsatte områder.
Der kræves således tilladelse til rutekørsel til den omhandlede kørsel med
krydstogtsgæster.
Rutekørsel med bus er fritaget for moms i henhold til lov om merværdiafgift,
LBK. nr. 106 af 23. januar 2013, generelt refereret til som momsloven.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt