TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3. maj 2016 om Statsrevisorernes beretning om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, jf. TRU alm. del - samrådsspm. BK og BL, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 10

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål BL

Samråds-

spørgsmål BL

”Ministeren bedes redegøre for den

eventuelle betydning af

statsrevisorernes beretning om Aarhus

Letbane for organiseringen og

ansvarsfordelingen m.v. i forbindelse

med letbaneprojektet i Ring 3.”

Svar: Ja, det har

betydning for

sammen med

Ring 3

Det, statsrevisorerne med deres kritik

grundlæggende kræver, er, at der, når

staten deltager i et anlægsprojekt

sammen med region og kommuner, skal

være samme niveau for statslig

budgettering og styring, som ved statens

egne projekter. Altså de samme krav,

som når det f.eks. er Vejdirektoratet der

bygger.

Formålet med at stille dette krav er at

sikre, at staten ikke risikerer at komme

til at hænge på merudgifter, som staten

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3. maj 2016 om Statsrevisorernes beretning om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, jf. TRU alm. del - samrådsspm. BK og BL, til transport- og bygningsministeren

Side 2 af 10

kun har begrænset mulighed for at

påvirke. Det handler altså om at beskytte

statens økonomiske interesser.

Omdrejningspunktet er dermed, hvilken

indflydelse staten har, og i hvilket

omfang staten kan sætte sine

synspunkter og interesser igennem, hvis

der – som i Aarhus – opstår uenigheder

og interessekonflikter mellem parterne.

Dermed kommer de spørgsmål,

statsrevisorerne har rejst, til at handle

om den styringsmodel, der er valgt. Og

statsrevisorernes kritik skaber i bredere

forstand en uklarhed i forhold til

håndteringen af statens ejerskab i andre

selskaber, som der er behov for at

afklare.

Det gælder navnlig Ring 3 Letbanen,

hvor den nuværende styringsmodel er

Side 3 af 10

helt parallel til den model, der blev

anvendt i Aarhus, og som er genstand for

Rigsrevisionens og statsrevisorernes

kritik.

Derfor er det også nødvendigt, at vi får

en nærmere afklaring og håndtering af

den uklarhed i forhold til projektet om

anlæg af letbanen på Ring 3.

Konkret

betydning af

statsrevisorernes

kritik

Jeg kan ikke se, hvordan vi fuldt og helt

kan leve op til de krav, som

statsrevisorerne stiller, i en model som

den, der oprindelig blev valgt for Aarhus

letbane, og som efterfølgende blev

fravalgt

i både Aarhus og Odense, men

som

fortsat

er valgt som model for

Letbanen på Ring 3.

Som jeg redegjorde for i mit svar på

samrådsspørgsmål BK, så var det i hvert

fald i Aarhus ikke en styringsmodel, som

Side 4 af 10

har givet Transportministeriet fornuftige

vilkår for at kunne varetage statens

interesser.

Sådan som det ligger nu, skal Letbanen

på Ring 3 bygges af et selskab, som er et

interessentskab mellem staten, Region

Hovedstaden og de 11 berørte

kommuner, hvor staten har en ejerandel

på 40 pct. Efter anlægget af letbanen er

det hensigten, at staten udtræder af

selskabet.

Selskabet ledes af en bestyrelse på 7

medlemmer, som hver interessent

udpeger medlemmer til. Staten udpeger

3 medlemmer, mens Region

Hovedstaden og et borgmesterforum

hver udpeger 2 medlemmer.

Transportministeriet sidder således

heller ikke i Ring 3-projektet med den

Side 5 af 10

afgørende indflydelse i selskabet, og

staten har derfor heller ikke her

mulighed for at stå fast på statslige

principper, hvis der er et samstemmende

ønske om at gå en anden retning fra

kommunernes og regionens side.

Samarbejdet mellem staten og de øvrige

parter har hidtil fungeret fint – også

selvom der ind imellem har været

modstridende interesser mellem de

kommunale parter.

Men jeg kan jo ikke sidde her og

garantere over for hverken

statsrevisorerne, dette udvalg eller

andre, der måtte finde på at spørge, at

der ikke på et senere tidspunkt kan opstå

konflikter eller modstridende interesser,

som det skete i Aarhus. Og så er det altså

Side 6 af 10

den samme styringsmodel, vi falder

tilbage på.

Som jeg allerede har nævnt, blev statens

engagement i Aarhus Letbane ændret i

februar 2015 som led i håndteringen af

budgetoverskridelserne, idet staten

udtrådte af selskabet og ikke længere

hæfter for uforudsete udgifter til anlæg

af Aarhus Letbane.

Herved blev der skabt parallelitet

mellem statens engagement i Aarhus

Letbane og Odense Letbane. I både

Aarhus og Odense er modellen nu, at

staten yder et tilskud til anlægget af

letbanen, men ikke deltager i

anlægsselskabet og ikke hæfter for

budgetoverskridelser ud over de afsatte

reserver.

Side 7 af 10

Modellen for statens engagement i

letbanen på Ring 3 blev imidlertid ikke

ændret og svarer således fortsat til den

tidligere model for Aarhus letbane.

Spørgsmål som

skal overvejes

Jeg ser med største alvor på kritikken fra

statsrevisorerne. Og jeg mener af de

årsager, jeg lige har redegjort for, at det

er nødvendigt at genoverveje rammerne

for statens engagement i Ring 3

letbanen. Rigsrevisionen og

statsrevisorerne har sat fokus på en

uklarhed ved statens engagement. Det er

derfor nødvendigt, at vi får svar på nogle

fundamentale spørgsmål:



Er der de nødvendige rammer for

at sikre en styring af projektet, der

er på niveau med statens styring af

sine egne anlægsprojekter?

Side 8 af 10



Er der tale om den rette

selskabsmæssige konstruktion,

eller burde projektet organiseres

efter Odense-modellen?



Er sikkerheden i budgetteringen af

projektet på niveau med

budgetteringen af statens egne

anlægsprojekter?

Jeg må konstatere, at der på nuværende

tidspunkt ikke kan svares klart

bekræftende på disse spørgsmål.

Konklusioner:

sagen må drøftes

politisk

Vi må kigge hinanden i øjnene og sige, at

det var et politisk valg, at staten skulle gå

ind i Aarhus Letbane-projektet som

medejer på de givne præmisser og med

de risici, det indebar.

Derfor er det også vigtigt, at vi får en

politisk drøftelse af, hvad

Side 9 af 10

statsrevisorernes kritik skal betyde

fremover, herunder for projektet på Ring

Med en kritik, som den der er kommet

fra statsrevisorerne, er det vores pligt

som politikere at udvise rettidig omhu,

så vi er sikre på ikke at begå den samme

fejl to gange.

Derfor har jeg bedt mine embedsmænd

om at gennemgå Rigsrevisionens og

statsrevisorernes kritik systematisk i

forhold til den styringsmodel, der ligger

for letbanen på Ring 3.

Det er de gået i gang med. Og når denne

gennemgang er overstået, ser jeg frem til

at drøfte sagen med forligskredsen.

Det forventer jeg kan ske på det

kommende møde den 12. maj, som jeg

Side 10 af 10

har indkaldt til efter et ønske her i

udvalget på vores tidligere samråd om

sagen.

Statsrevisorernes kritik af

styringsstrukturen under

Transportministeriets deltagelse i

Aarhus Letbane er så grundlæggende, at

det er en diskussion, vi bliver nødt til at

tage – uanset hvilke spørgsmål og

holdninger, der i øvrigt måtte være til

projektet på Ring 3, og uanset de

tidsmæssige konsekvenser, som det

måtte få for letbanen.