Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon +45 4178 0150
Fax 7262 6790
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato 3. juni 2016
Finansiering af pilotuddannelse ved lån
Jesper Rungholm, Danish Air Transport (DAT), har i forbindelse med
foretræde for Trafikudvalget den 19. april 2016 fremlagt et notat om
en mulig finansieringsordning for kommercielle piloter, hvor en del af
finansieringen opnås som et statsgaranteret lån på op til 600.000 kr.
I princippet burde et finansieringsforslag, hvor der er tale om statsga-
ranterede lån, være omkostningsneutral for staten, idet låneforholdet
indgås direkte mellem et finansieringsinstitut og den enkelte elev.
Staten træder først til, hvis eleven ikke kan tilbagebetale lånet.
En beregning af den risiko, som staten løber ved den omtalte finansie-
ringsordning vil være behæftet med væsentlige usikkerheder. Usik-
kerheden omfatter blandt andet, hvor mange pilotelever der vil være
fremadrettet, i hvilket omfang eleverne vil ønske at optage et statsga-
ranteret lån, samt i hvilket omfang de vil kunne tilbagebetale lånet
selv eller staten må træde til. Til illustration af størrelsesorden på de
mulige økonomiske konsekvenser for staten, som der kunne blive tale
om ved en sådan garantiordning, kan man dog regne på, hvad ord-
ningen potentielt vil kunne koste staten, baseret på antallet af elever,
og under forudsætning af at ingen elever betaler lånet tilbage.
De danske luftfartsskoler har over for Trafik- og Byggestyrelsen op-
lyst, at antallet af pilotelever på nuværende tidspunkt er 164 elever.
Efter tilsvarende tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er der
pr. februar 2016, 141 pilotelever på en pilotuddannelse i Danmark,
der modtager dansk SU. Endvidere er der 29 pilotelever på en pilot-
uddannelse i udlandet, der modtager SU fra Danmark.
En forudsætning for modtagelse af dansk SU i forbindelse med pilot-
uddannelser i Danmark eller i udlandet er, at der er tale om
en inte-
greret pilotuddannelse.
Integrerede uddannelser findes kun i forbin-
delse med erhvervelse af et kommercielt pilotcertifikat.
Antages det, at samtlige 170 elever, der modtog dansk SU i Danmark
eller i udlandet pr. februar 2016, anmodede om at optage et statsga-
Side 1 (2)