MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. juni 2016
2016-2399
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. april 2016 stillet mig følgende spørgsmål
TRU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 463:
Ministeren bedes vurdere, hvor meget det vil koste, hvis pilotuddannelsen
fremover skal finansieres som beskrevet i notatet sendt til udvalget af Jesper
Rugholm (DAT) i forbindelse med dennes foretræde den 19. april 2016, jf. TRU
alm. del – bilag 239.
Svar:
Jeg forstår indholdet af ovennævnte notat således, at der gerne ses en finansie-
ringsordning for kommercielle piloter, hvor en del af finansieringen opnås som
et statsgaranteret lån på op til 600.000 kr. Jeg forstår endvidere udvalgets
spørgsmål således, at der ønskes en vurdering af, hvad en sådan ordning vil
koste for staten.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, som i vedlagt notat,
baseret på tal fra februar 2016, oplyser, at antallet af pilotstuderende, der mod-
tager SU udgør 170, hvoraf 29 studerer i udlandet. Det maksimale lånebehov
for elever der går på en SU-berettiget pilotuddannelse pr. februar 2016, er såle-
des 102 mio. kr. Dette vil også udgøre den maksimale teoretiske udgift for sta-
ten, hvis finansieringsordningsforslaget havde været implementeret i år, og alle
pilotstuderende hertil havde taget lånet uden at kunne tilbagebetale.
Jeg henholder mig til Trafik- og Byggestyrelsens oplysninger og henviser til
deres beregninger i vedlagte notat.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt