Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1638340_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. maj 2016
2016-2397
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 27. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 460:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Borgergruppes fra Ribes foretræ-
de for udvalget den 19. april 2016 om ny omfartsvej ved Ribe, jf. TRU alm. del
- bilag 254.
Svar:
Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse af en mulig omfartsvej
ved Ribe. I undersøgelsen har man skitseprojekteret tre forskellige forslag. A og
B er linjeføringer til en omfartsvej, mens C er opgradering af den nuværende
rute 11 igennem Ribe.
Vejdirektoratet har på bagrund af høringssvar fra Esbjerg Kommune og pro-
blemstillinger påpeget i en række andre høringssvar, foretaget en skitse-
projektering af en mindre højklasset udgave af forslag A. Den kan rummes in-
denfor den allerede gennemførte VVM-undersøgelse.
Med hensyn til tab af natur- og herlighedsværdier, har Vejdirektoratet oplyst
følgende:
”Et eventuelt tab af naturværdier og herlighedsværdier i bred forstand indgår
ikke i de samfundsøkonomiske beregninger for et infrastrukturprojekt. Disse
aspekter blev derfor beskrevet kvalitativt i VVM-redegørelsen, på borgermødet
og i indstillingen om projektet. Her har Vejdirektoratet påpeget, at Forslag A
har størst påvirkning på landskabet vest for Ribe.”
Vejdirektoratet har indstillet på baggrund af VVM-undersøgelsen, at man, så-
fremt der lægges vægt på etablering af en omfartsvej ved Ribe, fremmer en løs-
ning med udgangspunkt i forslag A, da denne linjeføring vurderes samlet set
give den største samfundsøkonomiske gevinst. Det er dog samtidig den løsning,
som har de største arealmæssige konsekvenser, og vil på strækningen omkring
Ribe Å gennemskære Natura 2000-området på en ret høj vejdæmning.
Esbjerg Kommune har peget på en mindre højklasset udgave af forslag A. Vej-
direktoratet har foreslået, at man med henblik på at reducere anlægsbudgettet
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om kommentar til materiale fra Borgergruppes fra Ribes foretræde for udvalget 19/4-16 om ny omfartsvej ved Ribe, til transport- og bygningsministeren
1638340_0002.png
samt at imødekomme synspunkterne i flere høringssvar om sikring af gode
vejforbindelser på tværs af omfartsvejen undersøger en sådan løsning nærme-
re.
Vejdirektoratet har desuden indstillet, at hvis der lægges vægt på andre hensyn,
herunder anlægsomkostninger og hensynet til at begrænse påvirkningen af
landskabet omkring Ribe, anbefales en opgradering af den eksisterende rute 11
gennem Ribe med udgangspunkt i VVM-undersøgelsens forslag C.
På baggrund af VVM-undersøgelsen og Vejdirektoratets indstilling skal vi træf-
fe en politisk beslutning i forligskredsen bag
Aftaler om en grøn transportpoli-
tik
om hvilken løsning, der er bedst.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt