MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2016
2016-2380
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 26. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 456:
Ministeren bedes kommentere de to henvendelser, som spørgeren har modta-
get fra borgere i Ribe, vedrørende en ny omfartsvej ved Ribe, jf. TRU alm. del –
bilag 250 og 251.
Svar:
Jeg har selv modtaget og svaret på henvendelserne fra Steen Bøjelund og Peter
Enemærke.
I svarene gjorde jeg opmærksom på, at Vejdirektoratet har indstillet, at man,
såfremt der lægges vægt på etablering af en omfartsvej ved Ribe, fremmer en
løsning med udgangspunkt i VVM-redegørelsens forslag A, da denne linjeføring
vurderes samlet set at give den største samfundsøkonomiske gevinst.
Esbjerg Kommune har peget på en mindre højklasset udgave af forslag A. Vej-
direktoratet har foreslået, at man med henblik på at reducere anlægsbudgettet
samt at imødekomme synspunkterne i flere høringssvar om sikring af gode
vejforbindelse på tværs af omfartsvejen, undersøger en sådan løsning nærmere.
Samtidig gjorde jeg i mine svar opmærksom på, at Vejdirektoratet desuden har
indstillet, at hvis der lægges vægt på andre hensyn, herunder anlægsomkost-
ninger og hensynet til landskabet omkring Ribe, anbefales en opgradering af
den eksisterende rute 11 gennem Ribe (forslag C).
Jeg sætter pris på at høre direkte fra de borgere, som bliver berørt af beslutnin-
gen, og tager derfor også deres synspunkter med i den videre proces.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt