MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. maj 2016
2016-2331
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 447:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2016 fra Knabstrup og
Regstrup Lokalforum vedrørende kalundborgmotorvejen, jf. TRU alm. del bilag
247.
Svar:
Vejdirektoratet udarbejdede i 2011 VVM-redegørelsen for Kalundborgmotorve-
jens 2. etape ”Skovvejen Syd om Regstrup – Sammenfattende Rapport, nr.
385”. Heri fremgår det, at 2. etape stopper øst for Knabstrup Møllebakke og at
hastigheden herfra skiltes ned.
Krydset mellem Knabstrup Møllebakke og Skovvejen er således ikke en del af 2.
etape, men derimod behandlet i VVM-redegørelsen for 3. etape af Kalund-
borgmotorvejen (Regstrup – Kalundborg). Her er foreslået, at der etableres en
overføring af Knabstrup Møllebakke over Skovvejen, hvorimod der ikke er fore-
slået ramper. Det er forudsat, at bilisterne anvender den nærmeste til- og fra-
kørsel, Jernløse, ca. 2 km mod øst. Der er således kort afstand mellem Knab-
strup Møllebakke og tilslutningsanlægget ved Jernløse.
Med aftale om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” af 21. marts
2013) besluttede man at fremme projektet om 2. etape, og der blev derfor ud-
arbejdet et forslag til lov om anlæg af motorvej syd om Regstrup, 2. etape af
Kalundborgmotorvejen (L 133). Lovudkastet var i høring ultimo 2014.
I høringsfasen for lovforslaget indkom høringssvar bl.a. fra Holbæk Kommune
samt en række lokalfora, der udtrykte bekymring for trafiksikkerheden, fordi
motorvejen ender kort før krydset ved Knabstrup Møllebakke.
I forbindelse med lovbehandlingen af L 133 i Folketinget fremsatte et mindretal
i udvalget (K) et forslag til folketingsbeslutning (B 93) om at forlænge anden
etape af Kalundborgmotorvejen med 600 m, så motorvejen forlænges forbi den
krydsende vej Knabstrup Møllebakke. Beslutningsforslaget indeholdt ikke etab-