Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1629140_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2016
2016 - 2318
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 445:
Ministeren bedes give en status på den del af aftalen om Togfonden, der vedrø-
rer god internetdækning i alle tog på hele statens jernbanenet?
Svar:
Projektet om internet i tog skal sikre, at danskerne får god internetdækning i
alle tog på hele statens jernbanenet med henblik på, at passagerne blandt andet
skal kunne anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads.
På baggrund heraf indgik Banedanmark, de fire teleoperatører med netværk
langs banen (TDC, Telia, Telenor og 3), DSB og Arriva i 2014 en samarbejdsaf-
tale og nedsatte et samarbejdsforum til yderligere at konkretisere den samlede
løsning.
Banedanmark har udarbejdet et beslutningsgrundlag, som følger op på de tidli-
gere afrapporterede beslutningsgrundlag for henholdsvis analysefase 1 og 2. I
beslutningsgrundlaget for anden analysefase af februar 2015 præsenteredes et
oplæg til en samlet løsning på de identificerede udfordringer med dækning,
dæmpning og kapacitet. Beslutningsgrundlaget er p.t. sendt til kommentering
hos teleoperatørerne og vil herefter blive fremsendt til Transport- og Bygnings-
udvalget.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt