Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1629861_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. maj 2016
2016.2281
[dato]
2015-6889
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 20. april 2016 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 443:
Ministeren bedes oplyse, hvad samfundsværdien anslås at være som følge af sparet rejsetid,
såfremt de københavnske cyklister får mulighed for at dreje til højre uden at afvente grønt
lys.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser:
”Vejdirektoratet har gennemført et forsøgsprojekt, hvor der i 33 kryds på stats-
vejnettet er blevet tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt. Fire kommu-
ner deltog også i forsøget. Formålet med forsøget var at undersøge om dette
cykelfremmende tiltag ville føre til flere ulykker.
Forsøget er nu evalueret efter at have været i gang i to år (2014-2015). Evalue-
ringsrapporten kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Konklusionen på
evalueringen var, at det ikke gav flere ulykker, hvis cyklister fik lov til at svinge
til højre for rødt i de udvalgte kryds.
Når skiltet og de retningslinjer, der skal gælde for brugen af skiltet, er blevet
indarbejdet i de relevante bekendtgørelser og vejregler, vil det blive muligt for
kommunerne at bruge skiltet permanent.
Kommunerne skal have politiets godkendelse for at opsætte skiltet på tilsva-
rende måde som med øvrig skiltning og afmærkning.
Vejdirektoratet udfører samfundsøkonomiske beregninger på projekter, som
kræver statslige investeringer, og hvor der derfor er relevant at stille udgifter og
besparelser op mod hinanden, før der tages beslutning om udførsel. Det vil
være forbundet med stor usikkerhed at foretage samfundsøkonomiske bereg-
ninger for cyklisternes besparelser, da der mangler viden om præcis, hvor
mange cyklister der vil benytte sig af dette, og hvordan tiltaget vil påvirke andre
cyklisters fremkommelighed og fodgængeres fremkommelighed.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om, hvad samfundsværdien anslås at være som følge af sparet rejsetid, såfremt de københavnske cyklister får mulighed for at dreje til højre uden at afvente grønt lys, til transport- og bygningsministeren
1629861_0002.png
I dette tilfælde er statens udgifter ca. 3000 kr. pr. skilt, når skiltet opsættes i
statsvejskryds. Investeringerne er derfor meget små.
Det kan forventes, at skiltet først og fremmest vil blive brugt på kommuneveje,
efter kommunens vurdering, borgernes henvendelser og politiets godkendelse.
Det skal bemærkes, at der ikke i forbindelse med dette forsøg har været overve-
jelser om at tillade højresving for rødt for cyklister i alle kryds. En generel tilla-
delse vil være ufleksibel og uhensigtsmæssig, og vil kunne resultere i farlige
situationer, da krydsets udformning og trafikken, herunder antallet af cykler på
den tværgående vej og antallet af fodgængere, varierer meget fra kryds til
kryds.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt