MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2016
2016-2259
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 19. april 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 441:
Ministeren bedes redegøre for antallet af ulykker på motorvej E20 ved Ejby de
sidste 15 år, herunder de typiske årsager til ulykkerne og antallet af dødsfald.
Svar:
Jeg har forelagt sagen for Vejdirektoratet, som oplyser,
”… at politiet i perioden
2001-2015 har registreret 350 trafikulykker på E20 Fynske Motorvej ved Ej-
by. Motorvejsstrækning ved Ejby er i denne sammenhæng betegnet som den
6,4 km lange motorvejsstrækning i den tidligere Ejby Kommune.
Ulykkerne er i den 15-årige periode fordelt på 25 personskadeulykker, 62 ma-
terielskadeulykker og 263 ekstraulykker. Ulykkerne har medført 33 tilskade-
komne og heraf 2 dræbte.
Siden 2001 er der på strækningen i gennemsnit registreret 23 ulykker pr. år. I
de seneste år er der registeret en stigning i antallet af ulykker sammenlignet
med tidligere, da antallet af ulykker er mere end fordoblet fra 15 ulykker i
gennemsnit i årene 2010-2012 til 33 ulykker i gennemsnit i årene 2013-2015.
Ulykker på motorvejsstrækningen ved Ejby sker typisk på hverdage i mor-
gen- og eftermiddagstimerne, og de hyppigste ulykkestyper er bagendekolli-
sioner og eneulykker, primært med personbiler involveret.
De typiske årsager til bagendekollisioner på strækningen vurderer Vejdirek-
toratet at være kapacitetsproblemer i form af tæt trafik eller kødannelse sam-
tidig med, at trafikanterne kører med for kort afstand til forankørende køre-
tøjer.
Det kan i forhold til den oplevede tætte trafik nævnes, at trafikmængden på
motorvejsstrækningen ved Ejby i perioden fra 2001 til 2015 er steget med
næsten 50 % fra 43.000 køretøjer i døgnet til 63.000 køretøjer i døgnet.