MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. april 2016
2016-2159
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 14. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Nikolaj Amstrup (ALT).
Spørgsmål nr. 435:
Ministeren bedes vurdere, hvordan de samfundsøkonomiske modeller og me-
toder, som i dag benyttes af Transport- og Bygningsministeriet, kan forbedres,
herunder hvordan de bedre kan tage højde for fordelene ved kollektiv trans-
port, f.eks. i forhold til byudvikling og trængselsminimering, og ulemperne ved
vejtransport, f.eks. brug af dyre kvadratmeter til parkering i de større byer,
CO2-udledning og negative sundhedseffekter.
Svar:
Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker over en systematisk vurdering af
et tiltags fordele og ulemper for samfundet. Målestokken er en opgørelse af
velfærdsændringer i kroner og øre.
Velfærdsændringerne vurderes ud fra de konsekvenser et tiltag har, og som i
sidste ende påvirker den enkelte borger – både i dennes rolle som bruger af
transportsystemet og som skatteyder, og i det omfang denne er påvirket af støj
og luftforurening eller rammes af uheld i trafikken mv.
Input i den samfundsøkonomiske analyse kommer fra trafikprognoser, som
beskriver den forventede udvikling i trafikken af et givet tiltag. Det drejer sig
om ændringer i køretøjskilometer, antal brugere af den kollektive trafik, tidsbe-
sparelser mv. I tilfældet af, at et tiltag styrker den kollektive trafik, medregnes
effekterne for vejtrafikken, og således medregnes positive effekter fra mindre
trængsel, mindre luftforurening mv. i analyserne.
Den samfundsøkonomiske analyse opdateres løbende på baggrund af forsk-
ningsmæssige fremskridt og i form af mindre opdateringer i samarbejde med
Vejdirektoratet, Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen. Dette arbejde sker
i tæt samarbejde med bl.a. Transport DTU, hvilket sikrer den forskningsmæssi-
ge forankring.
I samarbejdet med Transport DTU foregår der ligeledes en løbende drøftelse af
forbedringsmulighederne af den samfundsøkonomiske analyse. Senest har