TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvordan fornyelse af kørekort til personer med diabetes kan tage op til 1,5 år, hvor det tidligere tog få uger, til justitsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. april 2016

Politikontoret

Pernille Østergaard

2016-0032/20-0045

1894256

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 312 (Alm. del), som

Folketingets Transport- og Bygningsudvalg har stillet til justitsministeren

den 29. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn

(S).

Søren Pind

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvordan fornyelse af kørekort til personer med diabetes kan tage op til 1,5 år, hvor det tidligere tog få uger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets Transport- og

Bygningsudvalget:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer med diabetes,

der har en kortere gyldighedsperiode på kørekort, oplever

lange ventetider på fornyelse af kørekortet på op til 10

måneder, som beskrevet i artiklen ”Træt af midlertidige

kørekort: Gert har ventet i kø siden maj” fra Ekstra Bladet 8.

januar

2016?

http://ekstrabladet.dk/nationen/traet-af-

midlertidige-koerekort-gert-har-ventet-i-koe-siden-

maj/5900399”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Transport- og Bygningsministeriet.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Transport- og

Bygningsministeriets besvarelse af 26. januar 2016 af

spørgsmål nr. 188 fra Transport- og Bygningsudvalget (Alm.

del).

Som det fremgår heraf er projektets styregruppe i lyset af

driftssituationen blevet videreført, og der er iværksat en række

tiltag, ligesom der er tilført begge centre ekstra ressourcer i

2016. Centrenes drift og personalenormering følges fortsat tæt

med særligt fokus på sagsbehandlingstiden i ACØ.

I nedenstående skemaer har ACV og ACØ opgjort den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid på afsluttede kørekortsager

for perioden fra 1. oktober 2015 til og med februar 2016. Data

stammer fra politiets sagsstyringssystem og dækker over den

gennemsnitlige alder fra modtagelsestidspunkt til henlæggelse.

Rigspolitiet skal bemærke, at tallene er dynamiske og opgjort

ultimo februar 2016.

ACØ – Gennemsnitlige sagsbehandlingstider pr. måned (2015-2016)

Måned

Antal dage

Oktober

140,4

November

133,5

December

133,8

Januar

146,3

Februar

119

ACV – Gennemsnitlige sagsbehandlingstider pr. måned (2015-2016)

Måned

Antal dage

Oktober

77,5

November

75,4

December

73,2

Januar

87,8

Februar

60,7

Det kan endvidere oplyses, at ACV i perioden fra 1. januar

2016 til og med februar 2016 har nedbragt antallet af

verserende sager med ca. 2.800 sager. ACØ har i den samme

periode nedbragt antallet med ca. 2.500 sager.

Som det tillige fremgår af besvarelsen af spørgsmål 188, har

Rigspolitiet foreslået Trafik- og Byggestyrelsen tiltag, der kan

lette sagsbehandlingen. Rigspolitiet har således i et brev af 19.

november 2015 anmodet om, at det igangværende arbejde med

at forenkle blanketterne til helbredsmæssige oplysninger

afsluttes snarest muligt. Forenklingen forventes at kunne

formindske antallet af sager med helbredsmæssige

oplysninger, der ikke er relevante for færdselssikkerheden i

den pågældende kategori, markant. Rigspolitiet har endvidere

foreslået, at kompetencen til at træffe afgørelse i en sag, hvor

ansøger har nedsat hørelse, overføres fra politiet til

kommunerne. Efter Rigspolitiets vurdering vil dette ikke have

konsekvenser for færdselssikkerheden og vil ikke påvirke

kommunernes ressourceforbrug. Rigspolitiet har samtidig

anbefalet, at kørekortcirkulæret ændres således, at eventuel

medsendelse af akter til Styrelsen for Patientsikkerhed

(tidligere Sundhedsstyrelsen) vurderes konkret, hvilket vil

kunne reducere centrenes personaleforbrug i forbindelse med

fremfindelse af akter. Rigspolitiet har i alle tre tilfælde

medsendt forslag til en ny ordlyd af de relevante bestemmelser.

Herudover anbefaler Rigspolitiet i samme brev, at der

udarbejdes en vejledning til de trafikanter, som indkaldes til

vejledende helbredsmæssig køretest, idet et sådant materiale

vil kunne reducere antallet af forespørgsler til politiet. I brevet

beskriver Rigspolitiet nærmere, hvorledes arbejdet med en

sådan vejledning kan tilrettelægges, ligesom det tilkendegives,

at politiet gerne vil deltage i arbejdet. Rigspolitiet har i et brev

af 9. februar 2016 til Trafik- og Byggestyrelsen bragt sagen i

erindring, men har endnu ikke modtaget svar.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet som anført

ovenfor fortsat har meget stort fokus på at få nedbragt

sagsbehandlingstiden i centrene. Dette gælder såvel

driftsoptimering som yderligere forslag til regelforenkling.

Rigspolitiet vil i den forbindelse snarest foreslå den nye

Færdselsstyrelse at overveje, hvorvidt en ansøger af sin læge

kan få udleveret en kopi af lægeattesten, således at ansøgeren

fra sagens begyndelse er bekendt med de lægelige oplysninger.

Dette vil kunne formindske antallet af partshøringer mv., som

centrene skal foretage.”

Transport- og Bygningsministeriet har oplyst følgende:

”[D]et fremgår af færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 2, at kørekort

udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns-

og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og

legemlige førlighed. De nærmere mindstekrav til fysisk og

psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj fremgår af

kørekortbekendtgørelsens

bilag 2, som suppleres af

kørekortcirkulærets

bilag 1. Mindstekravene til personer med

diabetes fremgår ligeledes af disse bilag.

De gældende danske helbredsmæssige mindstekrav bygger på

EU-regler fastsat i bilag III i 3. kørekortdirektiv

. Ved direktiv

2009/112/EF af 25. august 2009 er der sket en ændring af

nogle af de helbredsmæssige minimumsbetingelser for

udstedelse mv. af kørekort, bl.a. for så vidt angår personer med

diabetes. Reglerne er implementeret i Danmark ved

bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Hvad angår udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

for

personer

med

diabetes,

fremgår

det

kørekortbekendtgørelsens bilag 2, litra E, nr. 3, at kørekort til

almindelig bil kan udstedes med en tidsbegrænsning på højst 3

år, når der behandles med insulin mv. Hvis der ikke behandles

med insulin mv., kan kørekortet udstedes med en

tidsbegrænsning på højst 5 år.

Gyldighedstiden for kørekort til personer med diabetes kan

derfor variere afhængigt af de lægelige oplysninger i sagen.

Reglerne om fornyelse af kørekort fremgår af

kørekortbekendtgørelsens kapitel 9, hvorefter ansøgning om

fornyelse af kørekort ved udløb af gyldighedstiden for en eller

flere kategorier skal indleveres til kommunen.

Hvor kørekortets gyldighedstid er individuelt fastsat på grund

af helbredsmæssige forhold efter kørekortbekendtgørelsens §

83, stk. 1, skal ansøgning om fornyelse af kørekort tillige

vedlægges en lægeattest, jf. kørekortbekendtgørelsens § 93,

stk. 3.

Afgørelse om udstedelse af kørekort til personer med diabetes

træffes af politiet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Bekendtgørelse om kørekort, nr. 312 af 25. marts 2015

Cirkulære om kørekort, nr. 9163 af 25. marts 2015

Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort, nr. 961 af 13. september

2011

Cirkulære nr. om ændring af cirkulære om kørekort, nr. 64 af 13. september 2011

Transport- og Bygningsministeriet kan desuden oplyse, at der

udarbejdes nye blanketter, der skal lette sagsbehandlingen i

Rigspolitiets administrative centre.

Rigspolitiets forslag om overførelse af afgørelseskompetencen

til kommunerne i høresager er blandt de områder, der

undersøges i den arbejdsgruppe med deltagelse af

Færdselsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der skal komme med

forslag til ændring af procedurerne på hele det

trafikmedicinske område med henblik på at lette

sagsbehandlingen i kørekortsager.

Transport- og Bygningsministeriet kan herudover oplyse, at

ministeriet foretager de af Rigspolitiet foreslåede ændringer i

kørekortcirkulæret, som kan sikre, at eventuel medsendelse af

akter til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere

Sundhedsstyrelsen) vurderes konkret, hvilket vil kunne

reducere centrenes personaleforbrug i forbindelse med

fremfindelse af akter.

Ministeriet overvejer desuden løbende, hvilke initiativer der

kan iværksættes for at smidiggøre sagsbehandlingen i

kørekortsager.”

Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelserne fra Rigspolitiet og

Transport- og Bygningsministeriet.