MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. april 2016
2016-2011
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 7. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Nikolaj Amstrup (ALT).
Spørgsmål nr. 422:
Som opfølgning på det politiske seminar om Øresundsregionen den 5. april
2016 vil jeg bede ministeren om en redegørelse for Transport- og Bygningsmi-
nisteriets kommunikation og samarbejde med de svenske myndigheder i for-
hold til opretholdelsen af ID-kontrol og transportøransvar ved grænsen mellem
Danmark og Sverige. Pågår der forhandlinger eller samtaler om en smidiggø-
relse af udmøntningen af den svenske beslutning, herunder mere specifikt om
der kan skabes en bedre løsning end den nuværende, hvor det er nødvendigt at
vise ID både på den danske og den svenske side?
Svar:
Jeg skal indledningsvis henvise til, at jeg i min besvarelse af 28. januar 2016 af
spørgsmål nr. 214 (TRU alm. del) samt ved efterfølgende fremsendelse den 22.
februar 2016 af korrespondance med den svenske ambassade i København har
redegjort for min egen og Transport- og Bygningsministeriets kontakt med
henholdsvis de svenske og tyske myndigheder frem til udgangen af januar i år.
For så vidt angår ministeriets kommunikation og samarbejde med de svenske
myndigheder i den efterfølgende periode, har ministeriet skriftligt og telefonisk
været i kontakt med Näringsdepartementet. Kontakten har vedrørt dels
spørgsmålet, om både pas og kørekort udgør gyldig id i forbindelse med den
svenske grænsekontrol på Hyllie station, dels de svenske planer om en model
for operatørkompensation.
Jeg kan desuden oplyse, at jeg den 22. februar 2016 mødtes med den svenske
infrastrukturminister Anna Johansson, og at jeg også ved den lejlighed efter-
spurgte smidigere løsninger for både det svenske dokumentationskrav og
”dobbeltkontrollen” af rejsende i Københavns Lufthavn og Hyllie. Forud for
vores næste møde den 29. april 2016 har jeg endvidere sendt et brev til den
svenske minister vedrørende id-kontrol af skolebørn, der rejser til Bornholm på
sommerkoloni. Jeg forventer en drøftelse af alle tre emner på mødet, om end
det må understreges, at der i sidste ende er tale om svenske beslutninger.