Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1624825_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. april 2016
2016-1867
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 30. marts 2016 efter ønske fra
Magnus Heunicke (S) stillet mig spørgsmål 412, som jeg herved skal besvare.
Spørgsmål 412
Hvad mener ministeren, der kan gøres fra statens side, for at Tårs Fiskeri- og
Lystbådehavn ikke sander helt til på grund af det nærtliggende færgeleje?
Svar
Da Sund & Bælt ejer Tårs Færgehavn, har jeg forelagt spørgsmålet for Sund &
Bælt, som har oplyst mig følgende:
”Udfordringerne med tilsanding ved Tårs Fiskeri- og Lystbådehavn har tidlige-
re været undersøgt, hvor det blev vurderet, at tilsandingen som hovedårsag
skyldes en naturlig sedimenttransport kommende fra nord for havnen, altså
modsat færgelejet, der ligger sydøst for havnen, og at der således ikke er en
sammenhæng mellem færgedriften og tilsandingsproblemerne i Fiskeri- og
Lystbådehavnen.
Senest har Sund & Bælt i begyndelsen af 2016 tilbudt Tårs Fiskeri- og Lystbå-
dehavn dels en oprensning i foråret/sommeren 2016, hvor færgehavnen allige-
vel skal oprenses - mod at alle fremtidige krav bortfalder - dels et fremtidigt
samarbejde om oprensning for at holde prisen nede for begge parter. Tårs Fi-
skeri- og Lystbådehavn har valgt ikke at tage imod nogle af disse tilbud.”
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at foretage mig mere i sagen, idet
jeg noterer mig, at Sund & Bælt har oplyst, at deres tilbud fortsat står ved magt.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt