Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1619675_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. april 2016
2016 - 1788
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 22. marts 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 402:
Ministeren bedes oplyse, hvad der skal til for at man kan opnå 10-minutters
drift for S-togene mod Frederikssund, hvad det vil koste, og om der er afsat
penge til det.
Svar:
Der kan indføres reel 10-minutters drift på Frederikssundbanen med hurtige
tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor ved Enghave st. og indfø-
res en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for København H.
Med aftale om ”Metro, letbane, nærbane og cykler” af 12. juni 2014 er der
igangsat udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etablering af vendesporet,
som forventes at foreligge ultimo 2016. Der er ikke afsat penge til anlæg af ven-
desporet, som på et tidligt stadie er vurderet til ca. 125 mio. kr.
Indføring af en ekstra linje på Frederikssundbanen vil desuden kræve ekstra
kontraktbetaling til DSB, da der ikke er afsat midler til drift af den ekstra linje i
den gældende kontrakt, som den tidligere SR-regering udformede og indgik
med DSB med støtte fra SF og EL.
En anden mulighed for at øge betjeningsomfanget på hele S-banen består i at
omlægge S-banen til såkaldt metrodrift med høj frekvens og et ensartet stands-
ningsmønster. En sådan omlægning forudsætter en automatisering af S-
togsdriften i forbindelse med et fremtidigt indkøb af næste generation S-tog.
Med aftale om ”Metro, letbane, nærbane og cykler” af 12. juni 2014 er der
igangsat udarbejdelse af en udredning om omlægning af S-banen til metrodrift,
som forventes at foreligge medio 2017. Transport- og Bygningsministeriet har
udarbejdet en screening af projektet ”Analyse af mulighederne for automatisk
S-banedrift”, som er fremsendt til forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn
transportpolitik” d. 20. december 2013. Screeningen viser, at der formentlig er
tale om et omkostningsneutralt projekt, hvor forbedret driftsøkonomi kan fi-
nansiere investeringerne.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om hvad der skal til for at man kan opnå 10-minuttersdrift for S-togene mod Frederikssund, hvad det vil koste, og om der afsat penge til det, til transportministeren
1619675_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt