MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. april 2016
2016-1578
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 9. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 377:
Vil ministeren redegøre for, hvornår der kommer en handicapvenlig løsning på
stationen i Lunderskov?
Svar:
Det er DSB, Banedanmark og Danske Handicaporganisationer, der i fællesskab
har indstillet prioriteringen af tilgængelighedsfremmende tiltag på stationer i
forbindelse med udmøntningen af midlerne fra Handicappuljen, som blev afsat
med aftale om en grøn transportpolitik.
I efteråret sidste år indstillede parterne, at restmidlerne fra puljen skulle an-
vendes på to elevatorer ved Tinglev St., to ledelinjer for personer med synshan-
dicap i forhallen på Københavns Hovedbanegård samt en elevator ved spor 13
på Østerport st., såfremt de resterende midler rækker hertil.
Den 16. september 2015 sendte jeg parternes prioritering til høring hos ordfø-
rerne i den grønne forligskreds. Det skal her nævnes, at ingen af ordførerne
havde indvendinger mod, at ovenstående projekter blev prioriteret, hvorfor de
nu er igangsat.
Parternes prioritering foretages desuden med udgangspunkt i at sikre, at flest
mulige passagerer med nedsat mobilitet får gavn af tiltagene. Endvidere tages
der afsæt i det fælleseuropæiske regelsæt på området, TSI PRM (den tekniske
specifikation for personer med reduceret mobilitet).
I TSI PRM er der krav om etablering af elevatorer på eksisterende stationer,
hvis stationen skal ombygges og samtidig enten har flere end 1000 daglige pas-
sagerer eller ligger mere end 50 kilometer væk fra den nærmeste station med
niveaufri adgang til alle perroner.
DSB og Banedanmark oplyser, at en handicapvenlig løsning på Lunderskov
station kræver etablering af 2 elevator.