MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 9. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål 368:
Ministeren bedes kommentere nyheden ”Klagenævn tillader lægevagtskørsel i
limousiner”, bragt den 26. februar 2016 på Dansk Taxi Råds hjemmeside
www.taxi.dk.
Svar:
Den 9. september 2015 udbød Region Syddanmark udførelse af vagtlægekørsel
i regionen i licitation. Tildelingskriteriet var laveste pris.
Det laveste tilbud blev efter det oplyste afgivet af Sim Lægekørsel I/S, som fun-
gerer på grundlag af tilladelser til limousinekørsel, og det næst laveste tilbud
blev givet af DanTaxi Administration A/S. Kørsel ifølge dette tilbud skulle ud-
føres med taxier.
Den 17. november 2015 meddelte Region Syddanmark, at der ville blive indgået
kontrakt med DanTaxi Administration A/S uanset, at selskabets tilbud var ca. 2
mio. kr. højere end tilbuddet fra Sim Lægekørsel I/S.
Sim Lægekørsel I/S indbragte herefter regionens afgørelse for Klagenævnet for
Udbud, som ved kendelse af 23. februar 2016 gav Sim Lægekørsel I/S medhold
i, at Region Syddanmark havde handlet i strid med udbudsdirektivet ved at
tildele DanTaxi Administration A/S kontrakten på kørsel med vagtlæger i regi-
onen.
Klagenævnet for Udbud annullerede dermed Region Syddanmarks beslutning
om tildeling af kontrakt på kørsel, ligesom klagenævnet herved forkastede den
fortolkning af taxiloven, som Trafik- og Byggestyrelsen (og før 2010 Færdsels-
styrelsen) har fulgt siden 2003, hvorefter kørsel med vagtlæger som udgangs-
punkt skal udføres med taxier, således at limousiner kun kan benyttes til kørsel
med vagtlæger, hvis der er stillet særlige krav til de benyttede bilers indretning,
udstyr m.v., som udelukker, at taxier kan bruges.