Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1615216_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. marts 2016
2016-1489
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 4. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 362:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man ved skolerejser mellem
Holbæk og København skal benytte sig af tre forskellige rejsehjemler, nemlig et
alle-zoners kort til Vestsjælland, et alle-zoners kort til Hovedstadsområdet
samt et særskilt klippekort til rejsen mellem Tølløse og Hvalsø, og hvilke tiltag
vil ministeren tage for at løse situationen, såfremt ministeren ikke finder det
hensigtsmæssigt?
Svar:
I henhold til lov om trafikselskaber er det jernbanevirksomhederne, i dette
tilfælde DSB, der bestemmer prisen for rejser fra ét takstområde til et andet.
Derfor har DSB, som reglerne er i dag, lov til at kræve billet for den del af rej-
sen, hvor en takstgrænse mellem to takstsystemer krydses, i dette tilfælde rej-
sen mellem Tølløse og Hvalsø.
Jeg har derfor bedt DSB om at se på sagen og bidrage til besvarelsen af
spørgsmålet.
DSB har i den forbindelse oplyst, at det er besluttet at ændre reglerne således,
at to skoleklassekort i fremtiden vil kunne kombineres i forbindelse med en
takstgrænseoverskridende rejse. Det vil betyde, at rejsen fra Holbæk til Køben-
havn vil kunne foretages med et skoleklassekort til Movia Takstområde Vest og
til Movia takstområde Hovedstaden.
DSB oplyser endvidere, at regelændringen senest vil træde i kræft ultimo april
2016.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt