MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. april 2016
2016-1411
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 355:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange afgange der i 2015 var betjent med
IC4-tog, og hvor mange færre pladser der bliver på Svendborgbanen, når IC4-
toget ikke betjener ruten.
Svar:
Jeg har forelagt dit spørgsmål for DSB, der svarer følgende:
”DSB kan oplyse, at 2.760 afgange ud af et samlet antal på 33.712 afgange på
Svendborgbanen i 2015 var betjent med IC4-togsæt.
På årsbasis 2015 vil en erstatning af IC4 med IC3 betyde et estimeret fald på
3,5% siddepladser.
Beregningen er foretaget ved en vægtning af siddepladser pr. tog på Svend-
borgbanen. Dvs. at antallet af siddepladser i tog kørt som IC3 er sammenlignet
med antallet af siddepladser i tog kørt som IC4. Dermed fremkommer et fald
på 3,5 %.
Faldet skyldes, at der er færre sæder i IC3 end i IC4. Da produktionsomfanget
for IC4 på Svendborgbanen var lille, er faldet beskedent.
Hovedparten af togene på Svendborgbanen kører med ledige pladser. Det gæl-
der også efter erstatningen af IC4 med IC3.
Belægningsgraden opgøres i trafikkontrakten på landsplan og ikke på enkelte
strækninger. Jf. trafikkontrakten er belægningsgraden et udtryk for den andel
(procent) af de samlede siddepladser i udførte togafgange, som benyttes af pas-
sagerer.
DSB kan oplyse, at den gennemsnitlige belægning på Svendborgbanen i 2015
var 37,68%.