MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. marts 2016
2016-1282
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 22. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 342:
Er ministeren indstillet på at igangsætte en analyse af mulighederne for, forde-
le/ulemper ved og økonomien i at overdrage regionalbanerne til Banedanmark,
herunder en udredelse af de regionale baners tilstand og hvad det vil koste at
indhente eventuelle vedligeholdelsesmæssige efterslæb, så de bringes til en
tilfredsstillende standard?
Svar:
Som jeg nævnte i min tale i forbindelse med samrådet om privatbanerne den
11. februar 2016 er jeg af den generelle opfattelse, at der ingen grund er til at
centralisere en opgave, der kan varetages decentralt. Især ikke når der ikke
umiddelbart er nogle indlysende fordele ved at centralisere ansvaret. Men som
jeg også sagde på samrådet så er jeg positiv over for at kigge på fordele og
ulemper.
Med regeringens beslutning om at gøre investeringstilskuddet permanent er
der skabt ro om ansvarsforholdene for privatbanerne, og de finansielle rammer
er på plads, som gør det muligt for regionerne at løfte privatbaneopgaven, jf.
min besvarelse af spørgsmål 120 og 133 (TRU alm. del). Jeg synes som ud-
gangspunkt, at vi skal arbejde for at fastholde den ro omkring området, som
der dermed er skabt.
Jeg vil også gøre opmærksom på at en undersøgelse som den foreslåede vil
komme til at kræve ressourcer i form af både økonomi og tid. Transport- og
Bygningsministeriet har som udgangspunkt ingen viden om banernes aktuelle
tilstand eller viden om, i hvilken form- og i hvilken kvalitet informationer om
infrastrukturen foreligger i de enkelte baneselskaber.
Hvis udvalget ønsker at igangsætte en sådan undersøgelse, er jeg dog indstillet
på at undersøge rammerne for en sådan undersøgelse, hvilket jeg er gået i gang
med.