MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. marts 2016
2016-1174
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 16. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 336:
Hvor stor en andel af regionernes bloktilskud til regional udvikling tildelt efter
kriteriet antal km privatbane, har regeringen lagt til grund, skal gå til drift og
vedligehold af regionalbanerne?
Svar:
Jf. svar på spørgsmål 335, stilles der ikke noget krav om, hvor stor en del af det
bloktilskud, som regionerne modtager til finansiering af de regionale udvik-
lingsopgaver, der skal gå til drift og vedligehold af privatbanerne. Det er de
enkelte Regionsråd, der har ansvaret for at sikre en hensigtsmæssig priorite-
ringen af økonomien mellem de opgaver, der hører ind under det regionale
udviklingsområde.
Man kan blot konstatere, at regionernes udgifter til privatbanerne er mindre
end de statslige tilskudsmidler, som fordeles til regionerne begrundet i privat-
baneopgaven.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt