9. november 2015
Hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende
miljøaspekterne for Femern Bælt og Østersøen i tilknytning til den tyske
høring i 2014 om Femern Bælt-forbindelsen
Indsigelserne fra de forskellige miljøorganisationer under høringen i 2014 omhandler i vidt
omfang den samme overordnede emnekreds.
Natura 2000 konsekvensvurderinger
Miljøorganisationerne har i indsigelserne kritiseret valg af metode ved gennemførelse af
Natura 2000-konsekvensvurderingen for området ”Fehmarnbelt” i tysk farvand.
Hovedpåstanden i miljøorganisationernes indsigelser er, at den af Femern A/S anvendte
metode til vurdering af anlægsarbejdets miljømæssige virkninger i Natura 2000-området
”Fehmarnbelt” ikke er baseret på den senest tilgængelige videnskabelige viden
Femern A/S har valgt en metode, der tager højde for den bedste, tilgængelige videnskabe-
lige viden, som følger ekspertudtalelsen vedrørende vejledninger om Natura 2000-
konsekvensvurderinger fra Forbundsministeriet for Transport, Byggeri og Boliger (BMVBW)
og er i overensstemmelse med vurderingen ifølge det faglige informationssystem vedrø-
rende Natura 2000-konsekvensvurderingen fra Forbundsstyrelsen for Naturbeskyttelse
(BfN).
Miljøvurdering af særligt beskyttede arter
Miljøorganisationerne har i indsigelserne kritiseret miljøvurderingen af særligt beskyttede
arter i selskabets projektansøgning. Det fremføres blandt andet, at der er visse mangler i
ansøgningsmaterialet vedrørende ”særligt beskyttede fuglearter, mv.”, samt at detaljerings-
graden burde være højere, og at påvirkningen af visse fredede arter er utilstrækkeligt be-
lyst.
Femern A/S har i selskabets VVM-undersøgelse grundigt undersøgt projektets påvirkning
af de særligt beskyttede arter. På den baggrund er der i projektet inkluderet en række af-
værgeforanstaltninger, som sikrer at den økologiske funktionalitet for de beskyttede arter
opretholdes. Derudover har selskabet valgt at imødekomme ønsket om uddybning af be-
skrivelsen af miljøvirkningerne på enkelte arter. Femern A/S har desuden indgået aftale
med miljømyndighederne i Slesvig-Holsten om artsbeskyttelsesinitiativer, som Femern A/S
vil implementere.
Side 1/6
Femern A/S
Ref.
Dok.