TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af et notat, som præsenterer hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende miljøaspekterne for Femern Bælt og Østersøen i tilknytning til den tyske høring i 2014 om Femern Bælt-forbindelsen, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

9. november 2015

Hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende

miljøaspekterne for Femern Bælt og Østersøen i tilknytning til den tyske

høring i 2014 om Femern Bælt-forbindelsen

Indsigelserne fra de forskellige miljøorganisationer under høringen i 2014 omhandler i vidt

omfang den samme overordnede emnekreds.

Natura 2000 konsekvensvurderinger

Miljøorganisationerne har i indsigelserne kritiseret valg af metode ved gennemførelse af

Natura 2000-konsekvensvurderingen for området ”Fehmarnbelt” i tysk farvand.

Hovedpåstanden i miljøorganisationernes indsigelser er, at den af Femern A/S anvendte

metode til vurdering af anlægsarbejdets miljømæssige virkninger i Natura 2000-området

”Fehmarnbelt” ikke er baseret på den senest tilgængelige videnskabelige viden

Femern A/S har valgt en metode, der tager højde for den bedste, tilgængelige videnskabe-

lige viden, som følger ekspertudtalelsen vedrørende vejledninger om Natura 2000-

konsekvensvurderinger fra Forbundsministeriet for Transport, Byggeri og Boliger (BMVBW)

og er i overensstemmelse med vurderingen ifølge det faglige informationssystem vedrø-

rende Natura 2000-konsekvensvurderingen fra Forbundsstyrelsen for Naturbeskyttelse

(BfN).

Miljøvurdering af særligt beskyttede arter

Miljøorganisationerne har i indsigelserne kritiseret miljøvurderingen af særligt beskyttede

arter i selskabets projektansøgning. Det fremføres blandt andet, at der er visse mangler i

ansøgningsmaterialet vedrørende ”særligt beskyttede fuglearter, mv.”, samt at detaljerings-

graden burde være højere, og at påvirkningen af visse fredede arter er utilstrækkeligt be-

lyst.

Femern A/S har i selskabets VVM-undersøgelse grundigt undersøgt projektets påvirkning

af de særligt beskyttede arter. På den baggrund er der i projektet inkluderet en række af-

værgeforanstaltninger, som sikrer at den økologiske funktionalitet for de beskyttede arter

opretholdes. Derudover har selskabet valgt at imødekomme ønsket om uddybning af be-

skrivelsen af miljøvirkningerne på enkelte arter. Femern A/S har desuden indgået aftale

med miljømyndighederne i Slesvig-Holsten om artsbeskyttelsesinitiativer, som Femern A/S

vil implementere.

Side 1/6

Femern A/S

Ref.

Dok.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af et notat, som præsenterer hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende miljøaspekterne for Femern Bælt og Østersøen i tilknytning til den tyske høring i 2014 om Femern Bælt-forbindelsen, til transport- og bygningsministeren

Miljøkompensation

Miljøorganisationerne har ligeledes i indsigelserne fremført, at det ikke er i overensstem-

melse med tysk forvaltningspraksis, at selskabet i projektansøgningen alene har foreslået

en monetær kompensation for Femern Bælt-projektets miljøvirkninger på tysk område.

Som et minimum, skal det dokumenteres, at det ikke er muligt af legale eller miljømæssige

årsager, at udføre kompensationsforanstaltninger, som reale projekter, f.eks. etablering af

stenrev til erstatning for rev fjernet tidligere eller kvælstofbegrænsende foranstaltninger i

kystnære områder, m.v.

Femern A/S har i overensstemmelse med den tyske Forbundsnaturbeskyttelseslov under-

søgt forskellige kompenserende foranstaltninger såvel på land som i kystzonen og i det

marine område. Resultatet af en omfattende dialog med den ansvarlige miljømyndighed i

Slesvig-Holsten er, at det foreslås, at de krævede miljøkompensationsforanstaltninger om-

fatter en kombination af reale og monetære foranstaltninger. Der er i den forbindelse identi-

ficeret arealer, hvor der kan etableres stenrev og kvælstofbegrænsede foranstaltninger

Strategisk miljøvurdering

Miljøorganisationerne har desuden i deres indsigelser anført, at der mangler at blive foreta-

get en strategisk miljøvurdering af Statstraktaten om Femern Bælt-forbindelsen og den ty-

ske ratifikationslov i medfør af EU’s direktiv om Strategiske Miljø Vurderinger (SMV) af Pla-

ner og Programmer. Ifølge miljøorganisationerne fører den manglende strategiske miljø-

vurdering i medfør af SMV-direktivet til en mangelfuld begrundelse (justifikation) for projek-

tet.

Femern A/S har i besvarelsen af indsigelserne lagt til grund, at statstraktaten ikke var om-

fattet af SMV-direktivet, og at den omfattende miljødokumentation for projektets miljøeffek-

ter, der forelå forud for statstraktatens indgåelse, herunder den miljøkonsultation der blev

gennemført i 2006, er tilstrækkelig. Dette er i overensstemmelse med det tyske Forbunds-

transportministeriums synspunkter vedrørende SMV-direktivets relevans for statstraktaten,

som er fremført i forbindelse med en tidligere såkaldt pilotsag rejst af miljøorganisationer-

nes advokat Dr. Mecklenburg over for EU-Kommissionen, som på det tidspunkt valgte at

henlægge sagen.

Foruden ovenstående temaer udgør hovedelementerne i miljøorganisationernes indsigelser

vedrørende miljøaspekterne påvirkningen af det marine område:

Hydrografi

Det er af visse miljøorganisationer blevet fremført, at projektets barrierevirkning og areal-

beslaglæggelse vil påvirke hydrografien væsentligt med afledte væsentlige virkninger på

vandkvaliteten.

I henhold til de udførte miljøvurderinger har projektet ingen barrierevirkning og afledt virk-

ning på vandkvaliteten i Femern Bælt og Østersøen. Projektets landopfyldninger og de der-

Side 2/6

Femern A/S

Ref.

Dok.

til knyttede tunnel- og rampeområder er udformet på en sådan måde, at der heller ikke i

kystzonen vil forekomme forringelser af hydrografien og vandkvaliteten.

Sedimentspild og hydrografi

Visse miljøorganisationer har fremført, at det i anlægsfasen forekommende sedimentspild

vil medføre væsentlige negative virkninger på vandkvaliteten i Femern Bælt og i store dele

af den vestlige og østlige Østersø.

Resultatet af den gennemførte miljøvurdering er, at det sedimentspild, der forekommer i

forbindelse med gravearbejderne, sker i et ind- og udstrømningsområde mellem Nordsø-

en/Kattegat og den centrale Østersø og vil i lighed med et lignende naturligt forekommende

sedimentindhold i vandet, som bl.a. hidrører fra erosion af kysterne og den kystnære hav-

bund, blive transporteret til havområdets naturlige aflejringsområder, der primært udgøres

af Østersøens dybe bassiner. Sedimentspildet vil kortvarigt kunne ses som sedimentfaner

fra projektets grave og landindvindingsarbejder, men vurderes ikke at medføre væsentlige

varige negative virkninger på vandkvaliteten i Femern Bælt eller i de øvrige dele af Øster-

søen.

Derudover har miljøorganisationerne fremført, at projektets direkte påvirkninger af havbun-

den, herunder også sedimentspildet og den ændrede hydrografi, vil medføre forandringer

af havbundens former og materialer, hvorved også særligt værdifulde havbundsformer

(sandbanker) vil blive destrueret.

Resultatet af miljøvurderingen er, at da hydrografien ikke ændres og sedimentspildet alene

udgør et forbigående mindre ekstra bidrag til den naturlige sedimenttransport vil disse for-

hold ikke kunne medføre varige påvirkninger af havbunden. Gravearbejderne vil medføre

midlertidige forandringer af havbunden i linjeføringen indtil den naturlige tildækning af tun-

nelen med et beskyttende stenlag og de korte permanente kystnære stenbeskyttelser af

tunnelen har fundet sted. Dette udgør ikke en negativ virkning på havbunden eller en afledt

negativ virkning af det marine økosystem som sådan. De lokale forandringer af havbunden

skønnes efter anlægsarbejdernes afslutning at kunne bidrage positivt til økosystemets

funktionalitet og diversitet. Stenene der beskytter tunnelen ved kysten vil f.eks. virke som et

stenrev og øge biodiversiteten i området.

De omtalte særligt værdifulde og i Tyskland beskyttede havbundsformer udgøres af stærkt

dynamiske store sandribber i dele af de mere kystnære områder af Femern Bælt. De be-

skyttede havbundsformer opstår hvor der er meget sand til stede, og hvor der i perioder

med stærk strøm i Femern Bælt derfor sker en stor transport af sand på havbunden. Linje-

føringen berører ikke områder med disse beskyttede havbundsformer i tysk område. De

havbundsformer, der berøres, vil desuden hurtigt blive genskabt, og har på dansk område

endog dannet grundlag for sandindvinding.

Side 3/6

Femern A/S

Ref.

Dok.

Kystmorfologi

Et andet kritikpunkt er, at projektets direkte arealpåvirkninger i Bæltet, herunder også se-

dimentspild og ændret hydrografi, vil medføre væsentlige negative virkninger på kystmorfo-

logien.

Resultatet af miljøvurderingen er, at kystlandskabet i Femern Bælt er et udpræget kultur-

landskab, hvor omfattende dige- og anden kystbeskyttelse og anlæg af havne præger ky-

sten og i et samspil med en underliggende naturlige kystdynamik også præger kystens lø-

bende forandring.

Da strømforholdene (hydrografien) ikke ændres og sedimentspildet alene udgør et forbigå-

ende mindre ekstra bidrag til den naturlige sedimenttransport, vurderes der ikke at ske væ-

sentlige påvirkninger af kystforholdene.

Projektets landopfyldninger og de dertil knyttede tunnelportaler og rampeområder udgør et

nyt lokalt kulturskabt element på kysten. På øen Fehmarn er dette meget begrænset og ud-

formet på en sådan måde, at der ikke som følge af projektet forventes målelige ændringer

af kysten uden for selve anlægget. På Lolland vil det eksisterende materialeunderskud øst

for Rødbyhavn blive øget som følge af det planlagte nye landområde, hvorfor der her vil

blive foretaget en kompenserende sandfodring. Begge steder sker der en løbende over-

vågning af kystens stabilitet, og der vurderes ikke som følge af projektet at være en risiko

for væsentlige virkninger eller uønskede ændringer i kystmorfologien.

Påvirkning af plankton

Nogle af miljøorganisationerne har fremført, at anlægsprojektets sedimentspild og udlæg-

ning af hårdt materiale på havbunden, samt afledte virkninger fra den forringede vandkvali-

tet og ændrede hydrografi vil medføre væsentlige negative virkninger på plankton.

Miljøvurderingens resultat er at hydrografien i Femern Bælt vil være uændret, og projektets

kortvarige sedimentspild og de meget lokale udlægninger af sten på havbunden vil ikke ha-

ve nogen substantiel eller målelig virkning på plankton, idet forholdene for planktonnet i en

farvandstype som Femern Bælt i helt overvejende grad er bestemt af de overordnede for-

hold i Østersøen, som ikke påvirkes af projektet.

Havbundshabitater

Miljøorganisationerne har fremført, at projektets sedimentspild og udlægning af hårdt mate-

riale på havbunden, afledte virkninger af den forringede vandkvalitet og ændrede hydrografi

samt øvrige ændringer af kysten og havbunden vil medføre væsentlige negative virkninger

på havbundens planter og dyr med deraf afledte negative virkninger på havbundens habita-

ter.

Miljøvurderingens resultater viser, at de lokale kystnære arealinddragelser og de lokale ud-

lægninger af sten på havbunden kun berører, hvad der vurderes som ikke særligt følsom-

me eller truede havbundshabitater. Alle anlægsarbejdernes midlertidige påvirkninger vurde-

res kun at medføre kortvarige og fuldt reversible virkninger på havbundens planter og dyr.

Side 4/6

Femern A/S

Ref.

Dok.

Dette gælder bl.a. anlægsarbejdets sedimentspild, som langs med Lollands kyst kan med-

føre en forbigående og målelig nedgang i florarens og faunaens tilvækst. Virkningen vurde-

res ikke at være væsentlig, og de forbigående virkninger langs med Fehmarns kyst vil være

ubetydelige.

Samlet set vurderes projektets virkninger ikke at være til hinder for eller i konflikt med de

målsætninger og forpligtelser, som med afsæt i det europæiske Vandrammedirektiv og

Havstrategidirektiv senest er fastlagt i de nationale havstrategier og vandplaner.

Fiskeøkologi

Projektets arealbeslaglæggelse, sedimentspild, støj og øvrige virkninger vil ifølge visse mil-

jøorganisationer påvirke fiskeøkologien væsentligt.

Miljøvurderingens resultater er baseret på en meget grundig dokumentation af de eksiste-

rende forhold og fiskeøkologien i Femern Bælt, og den gennemførte miljøkonsekvensvur-

dering viser, at anlæg og drift af en sænketunnel ikke har en væsentlig negativ virkning på

gydning, æg, larver, opvækst, fødesøgning og vandring blandt de fiskearter der forekom-

mer i Femern Bælt.

Habitater og forstyrrelser

Projektets arealbeslaglæggelse og heraf forårsagede habitattab, projektets støj samt pro-

jektets lys- og visuelle forstyrrelser truer ifølge miljøorganisationerne med at resultere i irre-

versible skader på havets pattedyr (marsvin og sæler).

Projektets virkninger knytter sig til den øgede støj og de forstyrrelser, der i anlægsfasen vil

hidrøre fra primært gravearbejdet og de kystnære pæleramninger. Miljøvurderingerne kon-

kluderer, at marsvin og sæler vil søge ud af områderne tæt på gravearbejdet og pæleram-

ningerne, men at arbejdets planlægning og de gængse afværgeforanstaltninger, der knytter

sig til pæleramninger i havet vil sikre, at de forbigående støjramte områder geografisk vil

være ubetydelige i forhold til den samlede størrelse af marsvins og sælers levesteder i Fe-

mern Bælt-området. Således vil der ikke på noget tidspunkt optræde samtidig støj over et

så stort område, at der kan forekomme en barriere for marsvins og sælers uhindrede færd-

sel gennem Femern Bælt. Projektets påvirkninger af sæler og marsvin vil være meget loka-

le og begrænset til dele af anlægsfasen, og vurderes at være uden betydning for populatio-

nerne i Femern Bælt og i de tilstødende dele af Østersøen.

Habitattab og -forandringer

Visse miljøorganisationer fremfører, at forandringer fra projektets sedimentspild og skabel-

se af hårdbundsområder risikerer at føre til irreversible væsentlige negative virkninger på

områdets rastefugle.

Miljøvurderingerne viser, at projektets virkninger knytter sig til de i anlægsfasen forekom-

mende sedimentspild og forstyrrelser, som lokalt og forbigående reducerer mængden af

føde og adgangen hertil for områdets rastefugle. De påvirkede områder er dog så små og

føderigeligheden så stor, at de kortvarige lokale fortrængninger og mulighederne for uhin-

Side 5/6

Femern A/S

Ref.

Dok.

dret at kunne opsøge alternative fødeområder i nærområdet vil udelukke væsentlige nega-

tive virkninger på vandfuglenes biogeografiske bestande i området.

Side 6/6

Femern A/S

Ref.

Dok.