Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1502
Doknr.
322491
Dato
01-03-2016
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg har d. 12.02.2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 328 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 328:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge Region Sjælland mister i
tilskud fra staten, hvis Tølløsebanen lukkes?”
Svar:
I besvarelsen er der lagt til grund, at der spørges til, hvor meget bloktilskuddet til Re-
gion Sjælland bliver reduceret med på baggrund af bloktilskudskriteriet vedr. antal km.
privatbanespor, hvis Tølløsebanen på 50,8 km. lukkes.
Statens bloktilskud til regionerne vedrørende udviklingsopgaver fordeles til regionerne
i forhold til udgiftsbehovet på området. Udgiftsbehovet beregnes på baggrund af regi-
onens demografiske udgiftsbehov og 8 strukturelle udgiftsbehovskriterier, hvoraf det
ene er antallet af km. privatbanespor.
Hvis en region permanent indstiller driften på hele eller dele af en privatbanestræk-
ning, vil antallet af km. privatbanespor i regionen blive reduceret, og regionen vil der-
med modtage en lavere andel i fordelingen af bloktilskuddet. Hvis antallet af km. pri-
vatbanespor i Region Sjælland bliver reduceret med 50,8 km., vil bloktilskuddet til
regionen blive reduceret med ca. 33,6 mio. kr., beregnet ud fra tilskudsfordelingen i
2016.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann