Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1613142_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. marts 2016
2016-1084
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 325:
Vil ministeren oplyse, om der er mulighed for at give dispensation til brug af
noget af Lokaltog A/S’ nuværende rullende materiel (med deres nuværende
tekniske indretning) til at køre på Banedanmarks skinnestrækning mellem
Holbæk og Tølløse, så man hurtigt kan sikre bedre sammenhæng mellem de
vestsjællandske lokalbaner?
Svar:
Banedanmark oplyser følgende:
”Trafik- og Byggestyrelsen har i Bestemmelser for Jernbane BJ 5-4-2015 angi-
vet regler for kørsel på strækninger med et fast togkontrolanlæg (ATC). Hoved-
reglen er, at strækninger med fast togkontrolanlæg kun må befares med togma-
teriel med aktivt ATC-anlæg. Såfremt togmateriellet ikke er udstyret med et
aktivt mobilt ATC-anlæg, må toget fremføres med højst 70 km/t, hvilket be-
grænser kapaciteten i forhold til den øvrige trafik på strækningen. BJ 5-4-2015
åbner dog mulighed for at jernbaneinfrastrukturforvalteren (Banedanmark)
kan fastsætte nærmere krav for kørsel med tog uden mobilt togkontrolanlæg på
strækninger med faste tog-kontrolanlæg. Disse krav har Banedanmark beskre-
vet i Trafikcirkulære TC 01-2016.
Banedanmark har allerede i dag, givet tilladelse til kørsel med Lokaltog A/S’
rullende materiel uden mobilt ATC-anlæg mellem Tølløse og Holbæk. Lokaltog
har siden 2012 kun benyttet denne tilladelse til at køre tomt materiel til og fra
Lokaltogs værksted i Holbæk. Såfremt Lokaltog ønsker at genoptage kørslen
med passagerførende materiel uden indbygget mobilt ATC-anlæg, skal Ba-
nedanmark foretage en konkret vurdering af kørslens betingelser og omfang,
inden tilladelse eventuelt kan gives.”
Jeg kan henholde mig til Banedanmarks svar.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om det er muligt at give dispensation til brug af noget af Lokaltog A/S’ nuværende rullende materiel (med deres nuværende tekniske indretning) til at køre på Banedanmarks skinnestrækning mellem Holbæk og Tølløse, til transport- og bygningsministeren
1613142_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt