Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1599860_0001.png
Side 1 af 7
Talemanuskript til brug for Samråd om privatbaner
[Karen Ellemann lægger ud med en samlet besvarelse af
spørgsmål AA- AE med hovedvægt på spørgsmål AA-AB:
AA:
Vil ministeren redegøre for arbejde hidtil og den videre
proces i den arbejdsgruppe, der i foråret 2014 blev nedsat til
yderligere at belyse bloktilskudskriteriet og
investeringstilskuddet i relation til de regionale baner?
AB:
Vil ministeren redegøre for regeringens fremadrettede
planer for regionalbanerne, herunder finansieringen af disse?
Det er aftalt, at du tilkendegiver, at du vil supplere besvarelsen
af spørgsmål AB i dit svar på spørgsmål AC-AE]
Du overtager ordet fra Karen Ellemann:
Tak for ordet. Jeg vil nu på regeringens vegne svare på de ting,
der spørges til i spørgsmål AC, AD og AE. Jeg vil heri også
komme lidt mere ind på det med regeringens planer, som ligger
i spørgsmål AB
Samrådsspørgsmål AC:
Er der foretaget en konkret sikkerhedsvurdering vedrørende
Tølløsebanen af Trafik- og Byggestyrelsen? Hvis ikke, mener
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
Side 2 af 7
ministeren så, at den nyligt annoncerede lukning er berettiget,
eller snarere er et led i Region Sjællands strategi for en
permanent lukning af Tølløsebanen?
Som jeg har forstået det, er det togtrafikken mellem Skellebjerg
og Slagelse, der er blevet indstillet og erstattet af busser.
Togtrafikken på den øvrige del af strækningen opretholdes. Der
er således ikke sket en lukning af hele Tølløsebanen.
Sikkerhedsmyndigheden, Trafik- og Byggestyrelsen, har ikke
givet et påbud om, at banen skal lukkes. Trafik- og
Byggestyrelsen har således ikke været involveret i den konkrete
beslutning om at standse togdriften og indsætte togbusser.
Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering fra
Lokaltog A/S, som er ansvarlig for skinner og tog på
strækningen.
Lovgivningen på baneområdet er indrettet således, at
infrastrukturforvalteren skal følge bestemte procedurer for at
konstatere, om sikkerheden på banen er i orden. Det er regler,
som er udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen, og som Trafik- og
Byggestyrelsen kontrollerer om Lokaltog A/S og andre
forvaltere af baneinfrastrukturen efterlever.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
1599860_0003.png
Side 3 af 7
Trafik- og Byggestyrelsen har således ikke foretaget en konkret
sikkerhedsvurdering af strækningen, men Trafik- og
Byggestyrelsen har ført tilsyn med, at Lokaltog A/S har
foretaget de vurderinger af sikkerheden på banen, som
lovgivningen kræver.
Jeg har stor tiltro til, at opgave- og ansvarsfordelingen mellem
Trafik- og Byggestyrelsen og de selskaber og myndigheder, der
forvalter baneinfrastrukturen, fungerer efter hensigten og til
gavn for jernbanesikkerheden.
Så vidt jeg er informeret, er det alene sikkerhedsmæssige
forhold, der ligger til grund for Lokaltog A/S’ beslutning om at
indstille driften mellem Skellebjerg og Slagelse.
Der er dog næppe tvivl om, at den manglende sikkerhed på
strækningen mellem Skellebjerg og Slagelse hænger sammen
med, at Region Sjælland ikke i tide har investeret i den nævnte
banestrækning.
Samrådsspørgsmål AD:
Vil ministeren redegøre for mulighederne for og sin holdning
til at overdrage regionalbanerne fra regionerne til
Banedanmark?
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
Side 4 af 7
Det er ikke et ukompliceret spørgsmål udvalget her stiller.
Jeg har af den generelle opfattelse, at der ingen grund er til at
centralisere en opgave, der kan varetages decentralt,
medmindre der ligger en klar fordel i det.
Ser vi i et øjeblik bort fra de konkrete problemer på
Tølløsebanen og tager et helikopterperspektiv på, hvordan det
er gået med privatbanerne, siden regionerne overtog ansvaret
fra amterne i 2007, så kan jeg få øje på ganske mange positive
ting.
Lad mig blot nævne:
De fleste privatbaner kører i dag med moderne materiel.
Der har været en pæn passagermæssig fremgang for de
fleste baner.
Der er sket en rationalisering og effektivisering.
Passagerindtægterne er øget. De samlede udgifter er ikke
vokset siden 2010 – siden 2012 er sket et fald. I dag er der
ét regionalt baneselskab på Sjælland – Lokaltog A/S.
I Nordjylland overtager Nordjyske Jernbaner
regionaltogdriften nord for Aalborg fra DSB fra 2017
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
Side 5 af 7
Odderbanen betjenes med letbane fra 2017 i et integreret
system med Aarhus by og Grenaabanen
På mange måder kan man således sige, at regionerne har
forvaltet deres ansvar for den regionale togdrift ganske
fornuftigt.
Regeringen har på den baggrund vurderet situationen og truffet
beslutning om, at de økonomiske rammer, som regionerne har
haft for at varetage denne opgave, skal videreføres.
Det vil sige, at:
Investeringstilskuddet på ca. 100 mio. kr. årligt videreføres.
Privatbanekriteriet for fordeling af bloktilskuddet bevares –
dvs. godt 500 mio. kr. af det samlede bloktilskud fordeles
årligt mellem regionerne efter antal km privatbanespor.
Regionerne har fri låneadgang til at finansiere
investeringer i privatbanerne.
Når nu regeringen er indstillet på at fastholde de økonomiske
rammer for de regionale privatbaner, og det samtidig kan
konstateres, at regionerne inden for disse rammer har skabt en
passagermæssig fremgang, og der samtidig er sket en
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
Side 6 af 7
effektivisering og rationalisering, så synes jeg ikke der er nogen
indlysende fordele ved at centralisere opgaveløsningen. Den
faktiske udvikling taler efter min opfattelse for at fastholde det
decentrale ansvar.
Herudover står det ikke klart for mig, hvad der konkret skulle
ske, hvis Banedanmark overtog banernes infrastruktur.
I et sådant regime skulle det fx så stadig være regionerne, der på
et selvstændigt grundlag traf beslutning om, hvorvidt der skulle
køre tog på de pågældende baner, som altså nu ville være
statens? Eller skulle de tvinges til at betale for togtrafikken på
banerne? Eller nogle helt tredje?
Dertil kommer en mere kortsigtet, men højst reel økonomisk
overvejelse, hvis staten skulle overtage privatbanernes
infrastruktur.
Transport- og Bygningsministeriet har ingen særlig viden om
privatbanernes tilstand. Men Danske Regioner har tidligere
fremført, at der også andre steder end på Tølløsebanen kan
være et være et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.
Det betyder, at der er en økonomisk risiko for staten ved
eventuelt at overtage ansvaret for banernes infrastruktur.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 11/2-16 om regionalbanerne, til transport- og bygningsministeren
1599860_0007.png
Side 7 af 7
Denne risiko bliver forstærket af, at staten ved en DUT-
forhandling i forbindelse med en overdragelse sandsynligvis
ikke ville få tilført tilstrækkelige midler. DUT afregnes jo efter
de midler, der rent faktisk er brugt – og ikke efter dem, der
måske burde være brugt, eller hvad behovet er.
Samrådsspørgsmål AE:
Hvor ligger ansvaret for den danske jernbanes – herunder
regionalbanernes – fremtidige eksistens?
Dette spørgsmål kan besvares meget kort. Ansvaret ligger hos
ejerne. Staten har ansvaret for de statslige baner, og regionerne
har ansvaret for privatbanerne.
Med regeringens beslutning om at videreføre de økonomiske
rammer for privatbanerne har regionerne både fået klarhed om
de økonomiske forudsætninger og klar besked om, at de også i
fremtiden har ansvaret for at drive og udvikle privatbanerne.