MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. november 2015
2015-6382
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
32(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 32:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt der nu er opnået enighed i EU om et harmoni-
seret regelsæt, som gør det muligt at se bort fra batteriets vægt i el-lastbiler i
Danmark, jf. besvarelsen af TRU alm. del spørgsmål 985 (samling 2013-2014)?
Hvis ikke der er opnået en sådan enighed bedes ministeren give en status for
dette arbejde.
Svar:
Trafik-og Byggestyrelsen har oplyst, at Europaparlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/719 om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de
største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte
vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet blev ved-
taget den 29. april 2015 og skal være gennemført i Danmark fra 7. maj 2017.
Direktivet medfører blandt andet, at totalvægten for køretøjer med visse alter-
native drivmidler, herunder el, forhøjes med den ekstra vægt, der kræves til
den alternative brændstofteknologi, dog højst 1 ton.
Trafik- og Byggestyrelsen er i gang med at udarbejde en gennemførelse af di-
rektivet og vil i den forbindelse sende et udkast til ændring af dimensionsbe-
kendtgørelsen i høring i løbet af 2016.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt