MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2016
[j.nr.]
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 2. februar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 301:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor DSB i januar 2016 har igangsat et større
udbud for køb af nyt togmateriel, set i lyset af at dette hverken politisk eller
økonomisk er besluttet.
Svar:
Jeg kan afkræfte, at DSB har startet en udbudsproces for konkrete indkøb af
togmateriel. DSB er i derimod gået i gang med at forberede beslutningsgrund-
laget for et senere udbud.
Den danske togtrafik står i de kommende år over for betydelige investeringer i
nyt togmateriel. Erfaringerne med IC4 og IC2 indkøbet understreger behovet
for at fremtidige indkøb sker på et velanalyseret og gennemsigtigt grundlag.
Regeringen indgik som bekendt i september 2015 en tillægsaftale med DSB,
hvoraf det fremgår, at opgaven med forberedelse af fremtidige togindkøb (ma-
terielplanens fase 1.5) forbliver hos DSB. Desuden fremgår det, at DSB skal
forestå udbud og indkøb af første delleverance af de kommende nye tog, så-
fremt DSB’s oplæg hertil kan godkendes af den eksterne kvalitetssikring og
tiltrædes af et flertal i Folketinget.
Som et led i arbejdet med materielplanens fase 1.5 – som altså indeholder ud-
arbejdelsen af et beslutningsgrundlag, men ikke selve indkøbet af togene – har
DSB nu udsendt en såkaldt RFI (Request For Information) til togproducent-
markedet. RFI’en er ikke udbudsmateriale, men en opfordring til en indleden-
de dialog med markedet, og den indgår som en integreret del af det samlede
analysearbejde i materielplanens fase 1.5. Dette analysearbejde skal lede frem
til en anbefaling af, hvilke og hvor mange tog der skal indkøbes, og hvornår og i
hvilken takt det skal ske. Materielplanens fase 1.5 skal eksternt kvalitetssikres,
jf. Lov om DSB § 12, stk. 3, og hhv. typevalget og anskaffelsesstrategien skal
godkendes politisk. Folketingets partier vil naturligvis blive inddraget i denne
proces.