Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1607073_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. marts 2016
2016-817
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 29. januar stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 298:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2016 fra Merete Ip-
sen, Aalborg vedrørende sagsbehandlingstiden for kørekort, jf. TRU alm. del -
bilag 152.
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg af principielle grunde ikke kan udtale
mig om konkrete sager. Jeg kan dog oplyse udvalget om, at jeg har fremsendt
Merete Ipsens henvendelse af 11. januar 2016 til Administrativt Center Vest
som en anmodning fra Merete Ipsen om, at behandlingen af hendes datters sag
fremskyndes.
For så vidt angår det generelle spørgsmål om sagsbehandlingstiden for ansøg-
ninger om kørekort skal jeg bemærke, at jeg den 26. januar 2016 besvarede
TRU alm. del spm. 188, 189 og 190, der netop vedrørte sagsbehandlingstiderne
ved Administrativt Center Øst og Administrativt Center Vest. Efter aftale med
Justitsministeriet havde jeg indhentet et bidrag fra Rigspolitiet til brug for be-
svarelserne.
Rigspolitiets bidrag redegør nærmere for årsagerne til de lange sagsbehand-
lings tider samt de forskellige tiltag, som Rigspolitiet har truffet og vil træffe for
at komme de lange sagsbehandlingstider til livs. Ifølge Rigspolitiet består disse
tiltag bl.a. i bistand fra centrenes andre sektioner og ansættelser af vikarer,
ligesom man har besluttet at tilføre centrene ekstra ressourcer i 2016. Jeg kan i
øvrigt i det hele henvise til mine besvarelser af 26. januar 2016 af TRU alm. del
spm. 188, 189 og 190.
Jeg kan desuden oplyse, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe med deltagel-
se af Færdselsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der skal komme med forslag til
ændring af procedurerne på hele det trafikmedicinske område, med henblik på
at lette sagsbehandlingen i kørekortsager.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/1-16 fra Merete Ipsen, Aalborg vedrørende sagsbehandlingstiden for kørekort, til transport- og bygningsministeren
1607073_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt