MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. februar 2016
2016-815
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. januar 2016 stillet mig følgende spørgsmål
297, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim
Christiansen (DF).
Spørgsmål nr.297:
Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Kurt Nymand, Assens
Bilsyn, vedrørende Trafikstyrelsen og forvaltningsloven.
Svar:
Lovgivningsgrundlaget for det rejste spørgsmål om synsvirksomheders habili-
tet findes ud over i forvaltningslovens kap. 2, som spørgeren henviser til, i
synslovens § 6 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012), der har føl-
gende ordlyd:
”Indehavere af tilladelser til at foretage syn må ikke erhvervsmæssigt repare-
re køretøjer.”
Dette indebærer, at der i den enkelte (syns)virksomhed aldrig kan foretages
både syn og erhvervsmæssigt reparationsarbejde. Skulle det alligevel ske, be-
tragtes det som en alvorlig overtrædelse af synslovgivningen, og Færdselssty-
relsen vil sanktionere dette over for den pågældende virksomhed.
Derimod tillades det efter Færdselsstyrelsens praksis, at en medarbejder kan
være ansat på deltid som både synsmedarbejder i en synsvirksomhed og som
mekaniker i en autoreparationsvirksomhed på de respektive virksomheders
ansvar.
Af kontrolhensyn kræver Færdselsstyrelsen, at en sådan medarbejder ikke
samme dag udfører både synsarbejde i den ene virksomhed og reparationsar-
bejde i den anden.
Desuden tillades det ikke, at den samme deltidsmedarbejder syner en bil, han
har repareret i den anden virksomhed eller reparerer en bil, han selv tidligere
har synet.