Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1614749_0001.png
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Christiansborg
30. marts 2016
Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 290 (Alm.
del – § 7. Finansministeriet) af 28. januar 2016 stillet efter ønske
fra Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
a1) Hvorfor er det samlede nationale offentlige anlægsbudget overskredet?
Med hvor mange milliarder er det samlede nationale offentlige anlægsbudget
overskredet?
a2) Hvordan er det samlede nationale offentlige anlægsbudget sammensat med
hensyn til projekter i stat, kommuner og regioner?
a3) Holder regeringen fast i den infrastrukturfond, som daværende finansminister
Lars Løkke Rasmussen søsatte i 2009, herunder princippet om at tilbageløb fra
færdiggjorte projekter kan geninvesteres?
Svar
Ad a1)
De statslige anlægsbudgetter fastlægges i forbindelse med aftalen om finansloven.
I forbindelse med de årlige økonomiaftaler med KL og Danske Regioner bliver
der aftalt et anlægsniveau for det følgende år for kommunerne under ét hhv. regi-
onerne under ét. Hertil kommer, at der også foretages investeringer i fx letbane-
projekter, der også indgår i nationalregnskabets opgørelse af offentlige investerin-
ger (i kategorien ”Offentlig forvaltning og service”).
Der er fastlagt et niveau for de offentlige investeringer i de mellemfristede frem-
skrivninger af dansk økonomi frem mod 2020, som understøtter målet om mindst
balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020 og er foreneligt med finanspoli-
tisk holdbarhed. Det er derfor centralt, at udgifterne til de offentlige investeringer
holder sig inden for rammerne af de mellemfristede fremskrivninger. Hvis ram-
merne overskrides, vil det vanskeliggøre realiseringen af målet om mindst struktu-
rel balance i 2020.
I den tidligere regerings Konvergensprogram,
marts 2015,
blev niveauet for de
offentlige investeringer skønnet at overstige det forudsatte niveau i de mellemfri-
stede fremskrivninger. Som det fremgik heraf, kan dette primært henføres til tek-
niske justeringer, herunder revisionen af nationalregnskabet i efteråret 2014 gen-
nemført af Danmarks Statistik. Hertil kommer, at de planlagte og igangsatte letba-
neprojekter fremover indgår som en del af de offentlige investeringer i national-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om nationale offentlige anlægsbudget, til finansministeren
1614749_0002.png
Side 2 af 3
regnskabet. Skønnet er som følge af forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem
de enkelte år på fx de store infrastrukturprojekter forbundet med usikkerhed.
Det fremgår af Aftale om finansloven for 2016 indgået mellem regeringen, DF,
LA og KF, at de offentlige investeringer vurderes at overstige det forudsatte ni-
veau i de mellemfristede fremskrivninger med ca. 5 mia. kr. i 2017, 3¾ mia. kr. i
2018 og 2�½ mia. kr. i 2019.
Regeringen vil senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på
investeringsområdet, som drøftes af aftaleparterne og i relevante forligskredse
med henblik på, at de offentlige investeringer i 2017, 2018 og 2019 nedbringes til
de forudsatte niveauer i de pågældende år.
Ad a2)
De offentlige investeringer i de mellemfristede fremskrivninger opdeles ikke på
delsektorer. Med afsæt i nationalregnskabet er det muligt at opgøre niveauet for de
offentlige investeringer fordelt på delsektorer frem til 2014, som er seneste natio-
nalregnskabsår, hvor der foreligger regnskabstal.
Tabel 1
Offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m. fordelt på sektorer, 2010-2014 (nationalregnskab)
Mia. kr., 2016-priser
Stat
Kommuner
Regioner
I alt
2010
18,1
21,0
6,4
45,5
2011
18,0
21,9
7,0
46,9
2012
20,3
21,9
9,7
52,0
2013
21,4
21,5
8,4
51,2
2014
23,3
21,0
9,9
55,8
Anm.: De offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m. opgøres som faste nyinvesteringer, dvs. faste brutto-
investeringer eksklusiv nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder.
Kilde: Danmarks Statistik
Ad a3)
Regeringen står ved de forlig, som regeringen er en del af, herunder også Infra-
strukturfonden.
Det følger af Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009, at uforbrugte midler,
herunder reserver fra konkret projekter, der er finansieret af Infrastrukturfonden,
tilbageføres til Infrastrukturfonden.
Hvis der disponeres uforbrugte midler fra Infrastrukturfonden, vil det belaste de
offentlige finanser i forhold til hvad der er lagt til grund i seneste mellemfristede
fremskrivning.
I lyset af de krævede tilpasninger i de kommende år vil der, så længe de offentlige
investeringer overstiger det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivninger,
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om nationale offentlige anlægsbudget, til finansministeren
Side 3 af 3
ikke være rum til at igangsætte nye investeringsprojekter udover de gældende
rammer og budgetter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister