Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1568124_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2015
2015-6374
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 23. oktober 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 29:
Vil ministeren oplyse, hvor mange ekstra togsæt der indsættes i driften på regi-
onalstrækningen mellem Århus H og Fredericia i forbindelse med opgradering
til fire tog i timen fra 13. december 2015?
Svar:
DSB har oplyst følgende:
”I Køreplanen for 2016 indsættes der ikke ekstra togsæt i driften på regional-
strækningen mellem Århus H og Fredericia. Det skyldes, at den kapacitet, der
indsættes på de nye myldretidsafgange, er fundet ved at justere den kapacitet,
der i forvejen anvendes på strækningen.
Noget kapacitet er fundet ved at nedformere andre afgange i myldretiden. DSB
forventer, at nogle af kunderne på de nye myldretidsafgange kommer fra de
eksisterende afgange på strækningen. Anden kapacitet er fundet ved at integre-
re de hidtidige direkte tog mellem Aarhus-Hamborg i IC-systemet, som kører
mellem Aalborg-København. Disse tog bliver i 2016-køreplanen delt i Frederi-
cia i en del mod København og en del mod Flensborg/Hamborg. Herved und-
gås en overkapacitet uden for myldretiderne i såvel Østjylland som i Sønderjyl-
land.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt