MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. februar 2016
2016-564
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 20. januar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 272:
Ministeren bedes kommentere artiklen "Forbindelsen der skiller landene" fra
Berlingske d. 11/1-16.
Svar:
Hovedudfordringen for sænketunnelprojektet under Femern Bælt er den tyske
myndighedsgodkendelse. Det giver den omtalte artikel i Berlingske en udmær-
ket beskrivelse af.
Jeg deler bestemt ikke NABU’s opfattelse af, at Femern Bælt-projektet ikke
giver mening og skulle være overflødigt. Femern Bælt-forbindelsen vil forbedre
infrastrukturforbindelserne mellem Skandinavien og kontinentet. Femern
Bælt-forbindelsen vil forkorte rejsetiden for såvel persontransporten som gods-
transporten. Således vil den faste forbindelse over Femern Bælt og de tilhøren-
de landanlæg styrke jernbanetransporten. Det gælder ikke mindst jernbane-
godstransporten, hvor der spares 160 km i forhold til den nuværende korridor
via Storebælt og Jylland.
Jeg noterer, at NABU deler ønsket om at skabe bedre forbindelser mellem
Skandinavien og det centrale Europe. En modernisering af den eksisterende
jernbane mellem Storebælt og Flensborg, som NABU er citeret for at foreslå
som et billigere alternativ, vil grundlæggende ikke løse den udfordring. Jernba-
netransporten vil ikke blive styrket, og bilister og vognmænd vil ikke opnå
hverken rejsetidsbesparelser eller større fleksibilitet.
NABU hævder i artiklen, at europæiske skatteydere skal finansiere projektet,
der finansierer den danske entreprenørbranche. Europa-Kommissionen har
tildelt en støtte på 4,4 mia. kr. i perioden 2017-2019. Støtten svarer til ca. 20
pct. af de støtteberettigede udgifter. Resten vil blive betalt af brugerne. NABU
overser tilsyneladende, at anlægsarbejderne udbydes i EU-licitation, så alle
kvalificerede entreprenørkonsortier kan byde på opgaverne. I de entreprenør-