Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1598679_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. februar 2016
2016-506
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 18. januar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 264:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes en kommunalbestyrelse skal forholde sig,
hvis en havnebestyrelse i en kommunal selvstyrehavn ikke lever op til ”over-
ordnede økonomiske rammer”, som er vedtaget af en tidligere kommunalbesty-
relse.
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de overordnede økonomiske ram-
mer for en kommunal selvstyrehavns drift, jf. havnelovens § 9, stk. 12.
Der er ikke i havneloven eller lovens forarbejder nærmere fastsat en definition
af "overordnede økonomiske rammer", eller konkret beskrevet hvorledes en
kommunalbestyrelse skal forholde sig, hvis en havnebestyrelse ikke lever op til
de fastsatte rammer.
Det fremgår af havnelovens § 9, stk. 4, at havnebestyrelsen er ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen for havnens drift, som jf. ovenstående er underlagt de af
kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer.
Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at træffe de fornødne foranstaltnin-
ger, hvis en havnebestyrelse ikke lever op til de fastsatte rammer. Det gælder,
uanset om de økonomiske rammer er fastsat af en siddende eller en tidligere
kommunalbestyrelse.
Det er ikke nærmere anført i reglerne i havneloven eller dennes forarbejder,
hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen kan træffe, hvis en havnebesty-
relse ikke lever op til de fastsatte rammer, herunder om kommunalbestyrelsen i
en sådan situation kan afskedige havnebestyrelsen inden for dennes 4-årige
funktionsperiode. I forbindelse med den forestående revision af havneloven vil
der derfor blive set på, om der er behov for en præcisering af disse regler.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvorledes en kommunalbestyrelse skal forholde sig, hvis en havnebestyrelse i en kommunal selvstyrehavn ikke lever op til overordnede økonomiske rammer, som er vedtaget af en tidligere kommunalbestyrelse, til transport- og bygningsministeren
1598679_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt