MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. februar 2016
2016-473
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. januar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 256:
Kan Ministeren oplyse, hvor lang tid DBS’s tog samlet set har ventet ekstra i
Rødby og omfanget af DSB's meromkostninger som følge af Scandlines’ reduce-
rede sejlplan i sommeren 2015, hvor færgetiderne ikke i alle tilfælde har passet
til de planlagte køreplaner for DSB?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”Scandlines reducerede sejlplan har ifølge DSB’s oplysninger varet i perioden
24/2 2015 til 20/7 2015 begge dage inklusive.
I den pågældende periode har der været 5 tog, der blev forsinket i Rødby på
samlet 1 time og 41 minutter, i gennemsnit ca. 20 min. pr. tog på grund af for-
hold i Scandlines. Desuden har der været 9 tog, som blev forsinket i Puttgarden
med i alt 5 timer og 21 minutter, dvs. ca. 36 min. pr. tog på grund af forhold i
Scandlines. Dermed har DSBs tog i den omtalte periode i 2015 samlet set ventet
ca. 7 timer ekstra på grund af forhold i Scandlines.
Dette har ikke ført til ekstraordinære omkostninger for DSB i nævneværdigt
omfang.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt